Hjertet har altid det sidste ord : erindringer om de døde i mit liv

Målgruppen vil primært findes i forfatterens egen generation, dvs. læsere der er født omkring 2. verdenskrig, og blandt biografilæsere.

Peter Dürrfeld tegner med udgangspunkt i sig selv en række portrætter af personer, han har kendt, nogle dog kun på afstand, og som nu alle er døde. Personer der har efterladt et stærkt indtryk hos ham. Vi møder i bogen både medlemmer af hans nærmeste familie samt udvalgte af tidens koryfæer, bl.a. Dirch Passer, Dan Turèll, Leonard Bernstein og ikke mindst Kaj Munk, hvis knæ forfatteren angiveligt har redet ranke på som et-årig. "Intet menneske er en ø" er med et kendt citat bogens valgsprog, og gennem sine portrætter af bogens personer, forsøger forfatteren at sige noget om, i hvor høj grad vi og vore liv formes af de mennesker, vi er sat iblandt. Peter Dürrfeld skriver godt og på en gang poetisk manende, letløbende virkelighedsnært og humoristisk. Han har skrevet bøger om skak og musik, og udgivet adskillige romaner, flere med udgangspunkt i København og med samfundssatirisk islæt.

På niveau med andre titler i 99.1, fx Bjarne Nielsen Brovsts Livsglæde og livsmod, 2005 og Glædens øjeblikke, 2006.

De korte portrætter fungerer fint både sammen og hver for sig, og man bliver ved læsningen mindst lige så optaget af forfatterens nære relationer som af de kendte personer. Forfatterens projekt med at vise, at intet menneske er en ø, lykkes godt. En fin bog, der taler til det indre menneske, og understreger betydningen af gode mellemmenneskelige relationer. Velegnet til højtlæsning.

Læs hele vurderingen