Bøger / faglitteratur / erindringer

Hjertesager : i og uden for politik


Beskrivelse


Den tidligere sundhedsminister og EU-parlamentariker for socialdemokratiet (f. 1950) beretter om sit private liv og tiden i dansk politik herunder om idealer og sager, der er værd at kæmpe for - og om brodermord og politiske rævekager.

Anmeldelser (7)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. apr. 2006

af

af

Søren Brunbech

d. 26. apr. 2006

Torben Lund kom som ung socialdemokrat i Folketinget i 1981 og fra 1998 til 2004 var han medlem af Europarlamentet. Han nåede at få forskellige tillidsposter i partiet og var fra 1993-1994 sundhedsminister. I dag har Torben Lund kun partimedlemskabet tilbage. De overvejende politiske erindringer indledes med et afsnit om perioden efter valgnederlaget i 2001, og her retter han en sønderlemmende kritik af bl.a. Poul Nyrup, og i et afsluttende kapitel får partiets nye leder Helle Thorning-Schmidt en lige så hård medfart. Torben Lund var Auken-støttte ved det berømte formandsvalg i 1992, og han kan tilføje nye facetter til de magtkampe, der har præget partiet lige siden 1992, og som efterhånden er belyst i en righoldig litteratur af de involverede parter, senest af Jakob Buksti i Ånden fra Finderup : formandsopgøret i Socialdemokratiet 1992 (2005). Men erindringsbogen rummer også mindre polemiske afsnit om de områder, der har været Torben Lunds mærkesager, såsom sundhedspolitik, retspolitik, udlændingepolitik og ikke mindst bøssers og lesbiskes retsstilling. Og i den forbindelse fortæller han om de tanker, der lå bag at han sprang ud som bøsse og meldte sig til nytårskuren hos Dronningen med sin mandlige samlever. Med Torben Lunds politiske erindringsbog får læserne af de politiske biografier endnu et bidrag med nye synsvinler på Socialdemokratiets fortrædeligheder.


Notat

Årg. 33, nr. 1171 (2006)

af

af

Erling Böttcher

Årg. 33, nr. 1171 (2006)


Berlingske tidende

d. 4. maj 2006

af

af

Karsten Svensson

d. 4. maj 2006


Arbejderhistorie

2007, nr. 1

af

af

John Juhler Hansen

2007, nr. 1