Trap har endnu engang udgivet en hjertevarm, nænsom og hjælpsom bog om at leve med sorgen over sine døde. Den henvender sig til voksne sørgende, deres familier og omgangskreds

.

Lise Trap (f. 1958) er sognepræst med en uddannelse i psykoterapi og eksistentiel samtale, og har selv mistet en voksen søn. I denne bog giver Trap fine eksempler på, hvordan sørgende finder synlige udtryk og ritualer for den fortsatte kærlighed til den elskede døde, og på den måde lever videre med de hjertebånd, som ikke dør ud med døden. Sorg minimeres ikke trinvis som tidlige antaget, og sorg skal ikke bekæmpes eller gemmes væk, mener hun, og forklarer hvordan ny forskning viser, at det er værdifuldt at forstå sorgen som et tospors forløb, der varierer i intensitet og længde, hvor den sørgende svinger mellem at se tilbage på det mistede, og at orientere sig mod den nye virkelighed. Det er altså, ifølge bogen, muligt at bære den døde med sig, og samtidig leve livet blandt de levende. De gode eksempler i bogen illustrerer fint de mangeartede måder at leve med og give udtryk for sorgen

.

Lise Trap kan, som få, almenmenneskeliggøre den personlige sorg over ens kære døde, som hun også gør det i den anmelderroste: Sorg : den dybeste ære glæden kan få

.

Lise Trap er en klog kone - klog på sorg, sorgarbejde og formidling, og man kunne ønske, at alle sørgende og pårørende til sørgende kunne støde på hendes bøger og få hjælp til at bære sorgen igennem

.