Bøger / skønlitteratur / roman

Hjernesvindler


Beskrivelse


70-årige Tommy husker dårligere og dårlige, og langsomt forsvinder han for sig selv og omgivelserne, mens sygdommen demens tager over.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. nov. 2017

af

af

Michael Linde Larsen

d. 2. nov. 2017

Hvad tænker et menneske som har fået diagnosen dement? Tommy bor alene, og det kan være svært at huske alting. Men på plejehjem vil han ikke. Kan læses af alle som er i berøring med sygdommen demens.

Tommy er sikker på, at hans kone er utro. Han elsker hende, men hvor er hun henne? Børnene vil gerne have ham på plejehjem. Selv vil han bare gerne passe sig selv, drikke noget rødvin og tage med naboen Frede ned til værestedet. Historien fortælles gennem Tommy, der langsomt mister sit sprog og forbindelsen til virkeligheden. Imens står hans børn på sidelinjen og er magtesløse.

Det er en anderledes bog om demens, hvor historien fortælles i jeg-form med den syges stemme og fra hans synsvinkel. Det er der kommet en fin og anderledes bog ud af. Der er blevet plads til både de gode følelser og de mere forbudte af slagsen, fx børnenes irritation og utålmodighed med Tommy. Det er et godt stykke brugslitteratur, som skriver sig ind i folkesygdommen demens.

En anden god bog om demens, hvor den sygdomsramte selv fortæller historien er Stadig Alice af Lisa Genova.