Bøger / faglitteratur

Hjernen styrer vægten


Beskrivelse


Er du træt af fantasifulde slankekure og falske løfter om kilo, der bare rasler af? I denne bog får du essensen af, hvad der er videnskabeligt bevist, når det gælder vægttab. Det er ingen lynkur, men viser en mere enkel vej til et lettere og sundere liv. Bogens udgangspunkt er, at din overvægt ikke sidder på maven eller bagdelen – den sidder i hjernens belønningssystem. Dér findes de usynlige kræfter, som styrer dine spisevaner og mange af de andre valg, du træffer i hverdagen. Hvis du lærer, hvordan du kan samarbejde med hjernen, vil din krop ikke protestere, når du ændrer vaner. Så brug hovedet, når du slanker dig – i stedet for at banke det mod en mur.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. jan. 2011

af

af

Alma Lind Jensen

d. 4. jan. 2011

For mennesker der vil dybere ind i mysteriet omkring vægtkontrol. Vi er ovre i den lidt mere nørdede afdeling af slankelitteraturen, hvor man søger om bag fænomenerne - denne gang med hjerneforskningsvinklen.

Bogen er skrevet af en hjerneforsker og en journalist med speciale i sundhed og medicin. Udgangspunktet for bogen er hjernens belønningssystem, som i mange henseender styrer vores adfærd. Ikke mindst når det gælder fødeindtag. Bogen videregiver i populær form hjerneforskningens landvindinger, når det gælder vægtkontrol. Det er ikke maven, der er sulten, når vi længes efter et stykke kage eller chokolade. Det kan være en god idé at forstå hjernens belønningssystem, hvis man vil tabe sig. På den måde samarbejder man med hjernen i stedet for at modarbejde dens signaler. En vigtig pointe er, at man ikke må sulte sig. Men af endnu større vigtighed er at vælge en kost, der stabiliserer blodsukkerbalancen. Stressniveau, søvn og motion er andre faktorer, der har stor indflydelse. Kalorietælling og tallerkenmodel er bandlyst. Bogen præsenterer en del teori i populær form, og viser med et gennemgående eksempel - Margareta, der med begavelse og kreativitet gik 60 kg. ned i vægt - hvordan hun ændrede sine vaner.

Samme kostbudskaber findes i bøger om glykæmisk index fx Blodsukkerblues : en bog om glykæmisk indeks, 2003, men hjernevinklen er særlig for denne bog.

Fornuftig og veldokumenteret bog om, hvordan man ved at samarbejde med hjernens belønningssystem kan tabe sig.


Berlingske tidende

d. 28. jan. 2011

af

af

Lars Henrik Aagaard

d. 28. jan. 2011


I form

2011, nr. 5

af

af

Erik Skovenborg

2011, nr. 5