Bøger / faglitteratur

Hjælp, jeg skal ha' barn : de tykke tøsers klub


Beskrivelse


5 kvinder der mødtes på et fødselsforberedelseskursus, deler på en humoristisk måde ud af deres erfaringer vedrørende bl.a. sex, strækmærker, vægtproblemer m.m. i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. maj 2002

af

af

Annemette Sørensen

d. 14. maj 2002

De tykke tøsers klub udgøres af 5 deltagere på et fødselsforberedelseskursus, og i bogen deler de muntert ud af erfaringerne med strækmærker, forøgede brystmål, sex før-under-efter graviditeten, fødsel, amning og livet bagefter. Bogens engelske forlæg skinner ret klart igennem, og tonen er mildt sagt lystigt snakkesalig, så om man synes om den eller ej, vil være en smagssag. Indholdet er for mødre i alle aldre alment genkendelsesstof og i sagens natur derfor underholdende, da der, som alle ved, ikke findes noget bedre end at udveksle sådanne erfaringer. Bogens sigte er at besvare alle de spørgsmål, som man ikke vil stille sin mor eller sin læge, og dette har den tilfælles med Vicki Iovine's Gravid (1997/27). V.I. giver dog flere svar end de tykke tøser, som egentlig bare snakker løs, alle fem giver sit besyv med om hvert af bogens emner, og deres skrivemøder kan ikke være gået stille af! Sjovt, kvikt og underholdende er det dog for kvinder, der har lyst til at more sig over værre strækmærkespredninger end deres egne. Stilen understreges i en lidt grim vittighedsagtig omslagstegning, og skønt bogen er morsom, egner den sig nok bedst til indtagelse i mindre bidder for ikke at virke anstrengende.