Bøger / faglitteratur til børn / biografier

Hitler - og hans tid


Detaljer

...


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Indhold

En despots fødsel ; Fra korporal til partileder ; Vejen til magten ; Livet i Nazi-Tyskland ; Vejen til krig ; De sejrrige år ; Krigslykken vender ; Den bitre afslutning ; Arven efter Hitler


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. juli 2002

af

af

Else Lerche

d. 29. juli 2002

Der er et udvalg af titler når man skal bruge noget om Hitler. Flachs har udgivet en del af dem, fx David Taylor: Adolf Hitler, 2002, og Richard Tames: Adolf Hitler, 1999. Fagbogens indhold adskiller sig ikke væsentligt fra disse. Den velskrevne, klart disponerede og informative tekst er lidt fyldigere, har lidt mere med om samtiden og henvender sig til lidt ældre børn, fra 13 år. Endvidere giver et kapitel et meget kort rids af krigens følger. Bogen følger Hitler fra vugge til grav, giver indtryk af hans ideer, karakter og indflydelse på andre og på samtiden. Med til at danne billedet er bl.a. citater af historikere, af Hitler selv, og af samtidige personer der også er biograferede. Det er placeret i faktabokse. De mange illustrationer, s/h og farve, fotos og tegninger samt kort, supplerer teksten. Blandt illustrationerne er få gengangere fra de andre bøger. Teksten, der går kronologisk frem, er sat i en stor åben sats i mange mindre afsnit. Det giver et indbydende layout. Der er tidstavle, ordforklaring, register, litteraturhenvisninger og webadresser. Titlen er den første i en ny forlagsserie. Forsiden er i s/h med titlen i rødt, fotoet viser en karismatisk Hitler. Bagsideteksten er oplysende. Forfatteren har bl.a. skrevet Vietnamkrigen, 2002.


Bibliotekernes vurdering

d. 29. juli 2002

af

af

Martin Bjerregaard Jensen (skole)

d. 29. juli 2002

Endnu en bog om denne Adolf Hitler, der på altafgørende vis formede forrige århundredes historie og dette på en måde, så det stadig trækker spor i dag. Med Hitlers personlighed som det styrende element gennemgås historien fra hans fødsel til død med paralleller til begivenheder og personer, der har haft en medvirkende rolle omkring 2. verdenskrig, dens forhistorie og dens følger. Bogen adskiller sig ikke væsentligt - begivenhederne og deres følger lader sig ikke ændre - fra andre bøger med samme titel, hvoraf der findes flere. Når netop denne udgivelse alligevel anbefales, skyldes det indfaldsvinklen, hvor den kronologiske gennemgang 1889 til 1945 (og senere) sætter de forskellige hændelser i forhold til Hitlers personlige meninger og liv. Der pyntes ikke på noget. Fremstillingen er korrekt og reel, godt suppleret med samtidige billeder, faktabokse og forklaringer. Bogens sprog er let tilgængeligt, og den vil med udbytte kunne læses fra 11-12 år, og den giver realistisk billede af krigens - og Hitlers - mange grusomheder. Et fornuftigt supplement til andre bøger om samme person/emne, der jo stadig har megen opmærksomhed, ikke mindst fra unge mennesker, der herigennem kan få en tilpas kritisk indgang til Hitler og hans gerninger.



Informationer og udgaver