Bøger / faglitteratur / essays

Historier i historien


Beskrivelse


Historier fra historien, de fleste fra 2. verdenskrig.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. feb. 2011

af

af

Poul Flou Pedersen

d. 15. feb. 2011

Interessant og overskuelig bog til de historieinteresserede, der gerne læser om militærhistorie og om 2. verdenskrig.

Med sin bog ønsker Ulrik Ballieu Petersen at fortælle en række historier fra særligt 2. verdenskrig, som i dag ikke er særligt kendte. I 12 selvstændige afsnit, som man ikke behøver at læse i forlængelse af hinanden, behandles blandt andet Stillehavskrigen, den amerikanske general MacArthurs sammensatte karakter, Japans krigsdeltagelse og Englands tab af Singapore. Også en række begivenheder i Europa under 2. verdenskrig behandles, fx Ardennerslaget i 1944, og forfatteren problematiserer og diskuterer også alle de krigsførende parters anvendelse af militær terror mod civilbefolkningen. Endelig bør også fremhæves, at nogle afsnit i bogen, der jo bærer undertitlen "12 essays om konflikter og krige", også beskriver sørøveri som historisk fænomen og Krimkrigen i 1854. Rigtig god forside, og bagsideteksten er dækkende for indholdet.

Ulrik Ballieu Petersen udgav i 2009 den ambitiøse Kærlighed til klaveret, der også indeholder en række beskrivelser af 76 betydelige pianister. Eftertidens bedømmelse af historien finder man også bredt udfoldet i Niels Kayser Nielsens interessante og mere akademiske Historiens forvandlinger fra 2010.

Anbefalelsesværdig bog til alle historieinteresserede, og den har yderligere den fordel, at den er overkommelig i størrelse, hvilket kan være et plus i formidlingen.