Dette er Fidel Castros forsvarstale i Santiago de Cuba i 1953 efter det mislykkede forsøg på at erobre militærkasernen Moncado. Castro førte selv sit forsvar efter at være blevet udelukket fra forhøret allerede efter det andet retsmøde. Forsvarstalen blev første gang offentliggjort i 1954 efter at være smuglet ud fra fængslet, idet originalmanuskriptet var blevet tilintetgjort af regimet. Den lange forsvarstale indeholder en politisk analyse af Batistas diktatur med dokumentation af regimets anvendelse af terror, tortur, mord og politiske fængslinger. Samtidig opridser den hovedanklagede, Castro, hans eget politiske program, som idag på en række punkter er blevet virkeliggjort. Bogen er et vigtigt dokument til forståelse af baggrunden for den cubanske revolution i 1959.

I 1959 rykkede Fidel Castro og hans oprørsbevægelse ind i Havanna og Cuba var befriet for diktatoren Batista. Batista var kommet til magten ved et kup i 1952 og allerede i 1953 forsøgte Castro den 26. juli med et angreb på Moncada-kasernen at styrte Batista. Forsøget mislykkedes, og i den efterfølgende retssag hvor Castro blev udelukket fra forhøret allerede efter 2. retsmøde, leverede han sit eget forsvar. Bogen er en genudgivelse af denne forsvarstale med den berømte slutreplik, som er bogens titel. Der er kun foretaget enkelte rettelser i forhold til udgaven fra 1973, som stadig findes på en del biblioteker - sandsynligvis temmelig nedslidt. Genudgivelsen har en klar berettigelse, ikke mindst fordi der stadig er megen fokus både på Castro og Cuba. Der er tale om en blændende forsvarstale, som udover at afsløre nogle af de overgreb Batista-diktaturet gjorde sig skyldig i, opridser de revolutionære love 26. juli-bevægelsen agtede at indføre hvis oprøret var lykkedes. Det gjorde det så 3 år senere, hvilket giver mulighed for at bedømme den cubanske revolution ud fra oprindelige intentioner.