Bøger / faglitteratur til børn

Hiphop


Beskrivelse


De 13-16-årige får her en interessant bog om hiphop-kulturen med fokus på rappen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. jan. 2021

af

af

Boy Olesen

d. 7. jan. 2021

De 13-16-årige får her en interessant bog om hiphop-kulturen med fokus på rappen.

Bogen definerer, hvad hiphop-kulturen består af, fx rap, breakdance og graffiti, og der gives en historisk gennemgang af hiphoppens udvikling fra begyndelsen i Bronx i USA til i dag. De første hiphoppere var fx DJ Kool Herc, der afholdt et hiphop-danceparty i 1973. Bogen omtaler andre kendte hiphoppere som Afrika Bambaataa og Grandmaster Flash. Hvide hiphoppere præsenteres, fx Beastie Boys og Eminem. Eksempler på yderligere indhold: gangster-rap, dansk hiphop, og stodder- og perker-rap. Bogen afsluttes med nogle sider om kvinder i hiphop, fx Natasja og Tessa.

En info-rig bog der sammen med et væld af gode farvefotos er meget interessant at læse. Det virker rigtig godt, at der løbende gennem bogen er indsat faktabokse, der fx gennemgår elementerne i hiphop, fortæller at "rap" er en forkortelse af Rhythm and Poetry og at Eminem var med i filmen "8 mile", der bygger på hans egen historie. Kapitlet om gangster-rap er meget tankevækkende, da kriminalitet, vold og grovheder overfor kvinder her er kendetegnene, fx omtales mordet på den aarhusianske gangster-rapper Shmur.

Bogen kan relateres til Dansk rap.