Bøger / faglitteratur til børn / undervisningsmaterialer

Hinduisme


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. aug. 2009

af

af

Hans-Christian Uth

d. 12. aug. 2009

Som vanligt henvender titler i denne serie De små fagbøger sig til børn i 8-11-års alderen, og bøgerne kan både anvendes til interesselæsning og i undervisningssammenhænge. I forbindelse med faglige læsekurser kan opgaver til bøgerne hentes på hjemmesiden www.fagliglaesning.dk. Nærværende titel vil måske forekomme målgruppen lidt vanskeligere end vanligt på grund af det fremmedartede navnestof.

Bogen beskriver fint forskellen på hinduismen og de store monoteistiske religioner, og der gives en beskrivelse af de vigtigste guder, af kastesystemet og af mange ritualer og højtider. Templer, yoga og guruer behandles særskilt, og der sluttes af med en beskrivelse af hinduer i Danmark. Der er gennemillustreret med farvefotos og farvetegninger, som fint understøtter læsningen, og igen har man fundet en fængende forsideillustration. Bogen rummer de nødvendige serviceafsnit - indholdsfortegnelse, stikordsregister og litteraturliste; en enkelt titel i litteraturlisten er fra 1985 og kunne nok være sprunget over.

For målgruppen findes ikke andre titler om hinduisme, men for lidt ældre børn har bibliotekerne fem-seks forskellige titler i 29.45. I forlagsserien er tidligere udkommet titler om buddhisme, islam, jødedom, kristendom og nordiske guder.

Igen formidles et fagområde på fortrinlig vis til de yngre fagbogslæsere.