For Nessers fanskare, der er til den unikke blanding af humor, spænding, filosofi, menneskekundskab tilsat et stænk uforklarlige hændelser. Bogen foregår på flere tidsplaner og efterhånden også på flere virkelighedsplaner, den er derfor ikke helt enkel at læse

.

Leonard Vermin, der har arbejdet sig til en formue, har sammenkaldt familien i London for at fejre sin 70 års fødselsdag. Han er dødeligt syg, så det er også en slags afskedsfest, nogle af deltagerne har i hvert fald set frem til fordelingen af arven. Meget af sit liv har Leonard levet på minderne om årene i London omkring 1968, hvor han mødte sin store kærlighed Carla, en tjekkisk kvinde i eksil og stærk involveret i kampen for et uafhængigt Tjekkoslovakiet, som han også involveres i. Historien foregår på adskillige tidsplaner, i nutiden, i 1968, 10 år senere mm., og efterhånden også på flere virkelighedsplaner, der involverer en førtidspensioneret svensk taxachauffør, der pludselig blander sig mere og mere aktivt i historien. Bogen udvikler sig efterhånden til en metaroman om det at skrive en roman

.

Der er træk fra flere andre af Nessers bøger, både humoren, det lidt surrealistiske og spændingen. Jeg kom også til at tænke på Murakami, der i 1Q84 også blander virkeligheder og tidsplaner på en næsten tegneserieagtig måde

.

En bog man bliver fuldstændig opslugt af, da man hele tiden må læse lidt videre for at se, hvad der nu sker. Kræver koncentreret læsning men så får man også fuld valuta for sine anstrengelser

.