Bøger / faglitteratur / rejsebeskrivelser

Himalaya - verdens tag : oplevelser gennem over 30 år og tilbageblik i bestigningshistorien


Detaljer

...


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Forfatteren, som er en erfaren, dansk bjergbestiger, fortæller historisk om bestigning af Himalayas bjerge - godt krydret med egne oplevelser.

Indhold

På vej mod Mount Everest ; Opdagelsen af Himalaya ; Ama Dablam ; Everest Advanced Basecamp ; Dhaulagiri ; Broad Peak ; Tilbage til Everest ; Gasherbrum I ; Katastrofeåret 96 ; Everest er andet end ulykker ; Mod Everests top ; Ubetrådte tinder ; Leder af kommercielle ekspeditioner ; Op ad Everests nordkam ; Cho Oyu - igen på en 8-tusinder ; Jordskælv på Everest ; Efter Everest ; Bjergenes højde ; Danskere på Mount Everest ; Akklimatisering, ekstrem højde og dødszonen


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. juni 2020

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 18. juni 2020

Kom med en erfaren dansk bjergbestiger, når han fortæller historisk om bestigning af Himalayas bjerge, godt krydret med egne oplevelser. Til dig, som er fascineret af bjergbestigning og ekstremsport.

I forordet fortæller forfatteren, at han, sammenlagt over 25 år, har tilbragt mere end 5 år i Himalaya på vej mod toppen af et af Himalayas mange høje bjerge eller på trekking i området. Bogen fortæller indledende om Himalayas geografi og geologi. Himalaya er med sine 2400 km kun på en sjetteplads, når det gælder bjergkædens længde, men den har til gengæld Jordens højeste tinder. Herunder det højeste, Mount Everest, som forfatteren har besteget flere gange. Bogen, som mixer bjergbestigningshistorik med personlige oplevelser, har fx overskrifter som: "På vej mod Mount Everest", "Opdagelsen af Himalaya", "Den første bjergbestigning i Himalaya", "Everest er andet end ulykker" og "Ubetrådte tinder". En overskrift er fx også "Danskere på Everest", hvor forfatteren lister alle de danske bjergbestigere af Mount Everest, han kender til. Først på listen er Klaus Becker Larsen (1927-2018), som besteg Everest i 1951. Forfatteren er selv på listen i 1996, 2000, 2013 og 2015. Første danske kvinde var Lene Gammelgaard i 1996. Bo Belvedere Christensen har fx også skrevet Mont Blanc.

Imponerende værk om Himalaya og et fint mix af historiske fakta og egne oplevelser som bjergbestiger.

Om bestigning af Mount Everest findes fx Egotrip.