Bøger / faglitteratur / opskrifter

Herrerevolution : sådan får du styrke, potens og power


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Gode råd om kost, træning og livsstil fra bl.a. Chris MacDonald, Henning Daverne, Jacob Søndergaard og Mads Bo Pedersen.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 31. okt. 2011

af

af

Per Månson

d. 31. okt. 2011

En bog for mænd i alle aldre, der vil lappe på eller forebygge en usund livsstil. Meget potent og appellerende omslag med bøf, håndvægt og asparges.

Cadogan har udgivet en del bøger: mest kendt er vel Køkkenrevolution på høje hæle, 2007, der som titlen antyder, henvender sig til kvinder. Denne nye bog er til mænd og adskiller sig fra hans tidligere udgivelser ved at hovedvægten er på sundhedstips, mens opskrifterne bliver det sekundære. Her er rigtig mange råd om motion, livsstil, sex, mandesygdomme osv. blandet med korte interviews med andre guruer fra Chris MacDonald til gode, gamle Carsten Vagn-Hansen. Bogen er seriøs, og opskrifterne er gode og enkle med appetitlige alternativer til fx ketchup, mayonnaise og persillesovs. Sproget er poppet, men fænger måske en målgruppe, der ikke automatisk opsøger sundhed. Som en af bidragyderne, Søren Ekman, skriver, fik han ikke mange til at komme til foredrag om styrkelse af mandens bækkenbund, men da han ændrede titlen til "Fra regnorm til anakonda", kom husarerne in spe.

Der er mere teori end i forfatterens seneste bøger med samme budskab, mest kendt er Køkkenrevolution på høje hæle, 2007, der henvender sig til kvinder, men selv om der er mange titler om sundhed og forebyggelse, har Cadogan fundet sin helt egen niche.

En fængende bog om mandesundhed, der i kraft af både indhold, sprog og layout skiller sig ud fra mængden.