Bøger / faglitteratur

Herregod træning


Detaljer

...


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Indhold

Muskeltræning ; Programdesign og øvelser ; Konditionstræning ; Motivation ; Test dig selv ; Periodiseret træningsprogram


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Henrik H. Pedersen

2007

I de senere år er udkommet flere bøger henvendt til mænd om bl.a. træning af kroppen suppleret med andre emner som sundhed og mandekultur. I bogen her er der tale om rendyrket muskel- og konditionstræning til udøvelse i centret og derhjemme. Som sædvanligt for Politikens håndbøger er emnet formidlet godt og indbydende i tekst og billeder. Bogens ene forfatter Birgitte Nymann er bachelor i idræt og skribent på I form og Nikolaj Lehmann er personlig træner og livsstilscoach foruden at være underviser i teoretisk og praktisk muskeltræning. Det handler ikke blot om at være i en god grundtræning, men også at stimulere kroppen, så den kan klare flere udfordringer og modstå forskellige påvirkninger, lyder budskabet. Bogen starter fra begynderniveau med grundlæggende viden om muskeltræning og forslag til program og øvelser. Der er afsnit om træning af kondition og udholdenhed, smidigheds- og muskeltest. Vigtigt er det også at holde gejsten oppe i træningsrummet, og hertil skriver forfatterne om motivation og kunsten at coache sig selv. Det hele munder ud i et såkaldt "periodiseret" og varieret træningsprogram. Her er gengivet en plan med "fakta"-bokse fra basis og begynder til øvet på relativt højt niveau. Bogen henvender sig til mænd, som efterlyser fitnessbøger.