Hen over jorden

Peter Hovmand fik megen ros for Til det yderste, (1998), som er et tilbageblik på hans rekruttid i Fremmedlegionen, "en beretning om et ungt og rodløst menneskes vej til erkendelse". Hen over jorden er 19 småfortællinger, der også handler om forvirring og rodløshed. Nogle af historierne har et handlingsforløb, andre er mere et slags litterært stilleben. For ca. halvdelens vedkommende er rammen også Fremmedlegionen, resten er beskrivelser fra en barndom. Der er ikke nogen sammenhæng mellem de enkelte historier, men alle beretter om en person, hvis adfærd bryder det normale. En, der har svært ved at spille efter samfundets spilleregler. En, som uanset om det er i skolen eller i fremmedlegionen har sin egen moralkodeks, og som først bliver rigtig forvirret når dén brydes. En person, som skader andre, gør forkerte ting, som i det hele taget har svært ved at indordne sig. Hovmand kommer som forfatter ikke til hjælp, det overlades til os læsere, at tænke videre, at skabe løsninger. Fortællingerne er holdt i tredje person og er fiktive(?). Det synes som om han med denne uhyggelige og uhyggelig godt skrevne bog er kommet længere med en bearbejdning og reflekteren over en fortid.

Læs hele vurderingen