Til læsere af personlige holocaustskæbner.

Dagbogen er en førstehåndsberetning bygget på samtidige dagbogsnotater i stilehæfter og løse ark, som overlevede krigen skjult i en mur. Helga Weiss var skolepige, da Hitlers tropper 1938 væltede ind i Prag og indlemmede landet som protektorat. Skridt for skridt hører vi gennem den 11-årige Helgas øjne, hvordan hendes verden nu forandrede sig. Først blev hun som jøde forment adgang til skolen og frataget alle rettigheder, ja endog adgang til legepladsen og sine venner. Herefter begyndte deportationerne, og 1941 havnede familien i Theresienstadt, hvor hun dog adskilt fra faderen fik lov at være sammen med sin mor under forholdsvis tålelige forhold. Efteråret 1944 gik rejsen til Auschwitz, hvor faderen omkom, mens hun og moderen på et hængende hår slap for gaskamrene via tvangsarbejde i industrien. I krigens sidste del blev de sat på transporter hid og did under sult og mishandling, men overlevede igen mirakuløst. Bogen slutter med et interview med Helga i 2011. Vidnesbyrdet om rædslerne og familiens opløsning virker set gennem en barns lidt naive øjne næsten endnu stærkere på læseren end så mange andre kz-bøger, og bogen spås bredt publikum blandt holocaustlæsere.

Af lignende kvindelige holocaustskæbner: Min ungdoms smukke dage : en jødisk piges kz-dagbog og To ringe : en ung kvindes fortælling om at gennemleve holocaust.

En gribende og velskrevet beretning om Holocaust set gennem et overlevende barns øjne.