Det er et af Euridides' mindre kendte dramaer, som her præsenteres i Klassikerforeningens serie af græske skuespil. Den skønne Helena, der efter sagnet var hovedansvarlig for den trojanske krig, er her blevet rehabiliteret af den digter, der også i Medea og Elektra har vist forståelse for kvindens problemer. Han har valgt den version af historien, hvorefter Helena aldrig har været i Troja, men opholdt sig i Egypten, mens forføreren Paris kun har haft et billede (idol) med sig hjem. Bag i bogen findes en fyldig introduktion, der skal vise, hvordan Euripides bag sit mytologiske emne tager stilling til aktuelle spørgsmål, i dette tilfælde kvindens kår i det græske mandssamfund og krigens (den peloponnesiske krigs) meningsløshed. Oversætteren, der er studielektor i klassiske sprog, har med bibeholdelse af originalens versemål forstået at gøre dialogen letlæselig og i korsangene bevare noget af den "flugt, inderlighed og voldsomhed", der kendetegner digteren. Som hjælp til læsningengives der en grundig kommentar og en skematisk oversigt over dramaets opbygning.