En allegorisk roman om et Danmark i en brydningstid. På overfladen en historisk roman, men med et bagvedliggende samfundskritisk indhold med appel til læsere med interesse for træk og tendenser i tiden og samfundet. Anne-Marie Steen Petersens træsnitagtige omslagstegning af et bondehus afdækker ikke helt og aldeles indhold og budskab, hvorfor lidt formidling nok vil være velanbragt!

.

Bogen foregår i en trist og trøstesløs flække, landsbyen Tingsø, i begyndelsen af 1800-tallet. Her bliver almuen sat op overfor øvrigheden, ny viden og erkendelse overfor stivnet samfundssyn, reaktion og bigotteri, det sande folkelige overfor det forløjede. Det sker i fortællingen om "Lussemor", en såkaldt klog kone hvis viden om medicin og deslige gives videre til den begavede Tobias. Han må, på tærsklen til Latinskolen, se sig placeret i et krydsfelt mellem nyt og gammelt, sandt og falskt, ret og magt! Sprogligt tilpas arkaiseret, en lidt eksperimenterende roman med mere vægt på idé og holdning end fx personpsykologi

.

Forfatteren har før skrevet historiske romaner, senest Vejen til Nürnberg, 2005, om skyld og identitet. Temaer der på lignende vis som her pirker til læserengagement og -holdning

.

En roman om et samfund under forvandling og om hvad der kan ske når idéer ikke kun mødes, men konfronteres Bogen er let at læse, den fremstår undertiden nærmest lettere belærende, men stikker alligevel dybere end en på overfladen blot og bar heksejagt lader formode!

.