Bøger / skønlitteratur / roman

Hejrens skrig


Beskrivelse


Atmosfærefyldt krimi fra North Devon, hvor en række spektakulære mord foruroliger lokalbefolkningen og sætter politiet på arbejde. For læsere af hyggelige, britiske krimier.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. aug. 2022

af

af

Lone Krøgh

d. 19. aug. 2022

Atmosfærefyldt krimi fra North Devon, hvor en række spektakulære mord foruroliger lokalbefolkningen og sætter politiet på arbejde. For læsere af hyggelige, britiske krimier.

Først bliver en sympatisk læge fundet dræbt, og flere drab følger. De dræbte bor eller færdes på en idyllisk gård, som en lokal rigmand har omdannet til arbejdende værksteder, og ingen kan forstå, hvad der sker. Vicekriminalkommissær Matthew Venn og hans folk arbejder om kap med tiden for at forhindre yderligere drab, og undervejs kommer adskillige hemmeligheder for dagen. Det er anden gang, danske læsere kan stifte bekendtskab med Matthew Venn; første gang var i Døden på stranden Derudover har Ann Cleeves (f. 1954) skrevet flere krimiserier fra den engelske provins og er desuden ophavskvinde til tv-serien "Vera".

Igen har Cleeves leveret en velskrevet og atmosfærefyldt krimi, som kun langsomt bevæger sig fremad, og hvor langsomheden er en del af charmen. Plottet er udmærket, men er ikke det drivende i denne krimi; her er det snarere personerne, deres indbyrdes relationer og skildringerne af det hyggelige nærmiljø. Klassisk britisk hyggekrimi i den gode ende.

Andre udmærkede, klassiske britiske hyggekrimier skrives fx af Robert Galbraith, Elly Grifftihs, Reginald Hill og Andrew Taylor.


Jyllands-posten

d. 20. aug. 2022

af

af

Lars Ole Sauerberg

d. 20. aug. 2022