Bøger / faglitteratur

Hej far, ta' og helbred manden : børn som bibelfortolkere


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


En præsentation af et ny religionspædagogisk tiltag, Teologi-med-børn, der viser hvordan man i undervisningen kan beskæftige sig med de bibelske tekster og inddrage børn som fortolkere af dem.

Indhold

Gertrud Yde Iversen: Brug af bibelske tekster i religionsundervisningen : teologisk, æstetisk og politisk ; Det myndige barn som teolog, bibellæser og fortolker ; Fortolkninger mellem kanon og kætteri. Veit-Jakobus Dietrich: "- og bagefter hviler han sig sikkert igen" : børn fortolker skabelsesberetningerne (1. Mos 1 og 2). Hans-Jürgen Herrman: "Overfor min bror ville jeg aldrig gøre sådan noget" : børn i 2. klasse om Kain og Abel (1. Mos 4). Ruben Zimmermann: Jakobs kamp ved grænsefloden Jabbok (1. Mos 32,23-33) : eksegeternes kamp og børns fortolkningskunst. Thomas Pola: "Måske kan Moses mærke, at Gud er der, når han tager skoene af" (2. Mos 3,1-15). Christfried Böttrich: "At høre med til Gud" : Johannes døber Jesus i Jordanfloden (Mark 1,9-11). "Hej far, ta' og helbred manden" : helbredelsen af den døve og stumme mand (Mark 7,31-37) fortolket af børn i syv-års alderen / Gerhard Büttner og Petra Freudenberg-Lötz. "Sådan har jeg aldrig oplevet Jesus" : 6. klasse fortolker Jesus og den såkaldte tempelrensning (Matt 11,12-18) / Stefanie Karweick og Stefan Alkier. Arbejderne i vingården (Matt 20,1-16) : samtale om en lignelse mellem en skoleelev og en professor i Ny Testamente / Felix Max. Karweick og Stefan Alkier. Mirjam Zimmermann: Jesus i Getsemane (Matt 26,36-46) : elementære tilgange til lidelseshistorien : undervisningsforløb med børn i seks-ti-års alderen. Hanna Roose: "Sådan noget kan man måske forestille sig i forbindelse med dødsstraf" : børn fra 7. klasse læser og fortolker skildringen af Verdensdommen i Johannes' Åbenbaring (Åb 20,11-15)


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Hans-Christian Uth

2007

Bogens titel er et citat fra et af ti undervisningsforløb, hvor børn som bibelfortolkere er taget alvorligt. De ti forløb, som er gennemført som et led i det tyske Teologi-med-børn projekt, er hentet fra fagtidsskriftet Jahrbuch für Kindertheologie og bearbejdet til danske forhold samt forsynet med danske litteraturhenvisninger, hvor det har været muligt. Udover at præsentere eksemplariske undervisningforløb er det bogens ærinde at argumentere for en ny religionsdidaktik, hvor elevernes tolkninger tillægges selvstændig betydning, og at argumentere for et bredere bibeltekstvalg end det der har præget de sidste tiårs udgivelser til kristendomsundervisningen. Dette gøres overbevisende og velargumenteret i bogen første kapitler, som desuden præsenterer mulige syn på bibelske tekster og fortolkningen af disse. I bogen citeres Friedrich Schweitzer fra Barnets ret til religion (2006): "Religiøs opdragelse er ikke kirkens ret, det er heller ikke statens ret eller forældrenes. Det er barnets ret." Schweitzers bog gav det teoretiske grundlag for et nyt syn på opdragelse og religionsundervisning, og Gertrud Yde Iversen følger nu op med danske vinkler og konkrete eksempler. Bogen er relevant i såvel studiesammenhæng som i den praktiserende lærers arbejde, og den giver bibelfortolkningen en ny betydning i et multikulturelt samfund.