Bøger / faglitteratur / billedværker

Havtorn : desserter, kager og søde sager


Beskrivelse


Med indledning om havtorn, dernæst 54 opskrifter med havtorn i desserter, kager og andre søde sammenhænge, fx som saft. Bagerst et faktaafsnit om havtorns mange gode egenskaber.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. juli 2019

af

af

Laura Winding

d. 24. juli 2019

Et udvalg af Kim Gravenhorsts allerbedste opskrifter med havtorn - plus et par nye. For alle med interesse for madlavning og superfood.

De bedste opskrifter fra kokken Kim Gravenhorst og fotografen Jacob Ljørrings to tidligere kogebøger med havtorn som omdrejningspunkt - plus 10 nye. Bogen indeholder, udover basisopskrifter på bl.a. olie, eddike, sirup og råsaft, opskrifter til både det søde og salte køkken samt drikke med og uden alkohol. Med farvefotos.

Den supersunde havtorn er egentlig en nød - også kaldet Nordens citron eller Nordens passion med sin syrlige og lidt eksotiske smag. Det lysende orange bær pirrer sanserne i Gravenhorsts raffinerede smagssammensætninger og Jacob Ljørrings delikate fotografier. Bogens basisopskrifter giver læseren muligheden for at udnytte bærrene med op til 100%, og skaber samtidig genveje til tilberedning af mange af bogens andre retter. Opskrifterne er lette at følge og vejledningen er grundig. Bogen kan desuden udmærket bruges til vegetarisk og pescetarisk køkken.

Vil man vide mere om ernæring, havtornens historie, hvor og hvornår man høster, dyrker etc., så er det parrets to første bøger, man skal ty til: HavtornHavtornHavtorn (Desserter, kager og søde sager) og Vil man vide mere om ernæring, havtornens historie, hvor og hvornår man høster, dyrker etc., så er det parrets to første bøger, man skal ty til: (Desserter, kager og søde sager) og Vil man vide mere om ernæring, havtornens historie, hvor og hvornår man høster, dyrker etc., så er det parrets to første bøger, man skal ty til: (Desserter, kager og søde sager) og .


Bibliotekernes vurdering

d. 25. aug. 2015

af

af

Camilla Sejerøe

d. 25. aug. 2015

Fotobog om havtorn. Her er opskrifter til det søde køkken, samt alskens viden om havtorn. Til dessertglade madkendere.

Kogebog til det søde køkken - alle opskrifter er med havtorn. Der er en lille indledning om havtorn, dernæst 54 opskrifter med havtorn i desserter, kager og andre søde sammenhænge, fx som saft. Bagerst et faktaafsnit om havtorns mange gode egenskaber. Alle opskrifter er illustreret med foto. Forsiden er holdt i samme grafiske udtryk som forgængeren, Havtorn. Kim Gravenhorst er kokken bag, mens madfotografen Jacob Ljørring har fotograferet.

Meget smuk fotobog med havtorns unikke orange farve som det bærende. Også fint faktaafsnit bagerst. Havtorn er ikke så let op gå til, og opskrifterne er ikke lige lette allesammen, men der skal jo også være noget til dem, der kan lide en udfordring.

HavtornHavtorn af samme forfatter udkom sidste år, og havde opskrifter til både de salte og det søde køkken. Grafisk læner de to udgivelser sig op ad hinanden. Vi har ikke andet på dansk, der kun omhandler havtorn af samme forfatter udkom sidste år, og havde opskrifter til både de salte og det søde køkken. Grafisk læner de to udgivelser sig op ad hinanden. Vi har ikke andet på dansk, der kun omhandler havtorn .


Bibliotekernes vurdering

d. 20. aug. 2014

af

af

Dorte Tissot Hansen

d. 20. aug. 2014

Til alle med interesse i det nye nordiske køkken, særligt de læsere, der gerne selv samler bær i naturen.

Bag bogens opskrifter står køkkenchef Kim Gravenhorst fra Dragør, mens den anerkendte madfotograf Jacob Ljørring har fotograferet. Rigt illustreret kogebog indeholdende 45 opskrifter, hvori havtorn indgår. Efter en kort indledning hvor Kim Gravenhorst præsenterer sin fascination af det lille gule bær, følger opskriftsdelen, der er delt op i 6 kapitler med følgende overskrifter: Basiskøkkenet, Saucer og lette retter, Hovedretter, Desserter og søde sager, Kompotter, marmelader og bagværk, Drinks og sunde drikke. De fleste af opskrifterne præsenteres på en dobbeltside, hvor illustrationen fylder den ene side. Øverst angives hvor mange personer opskriften er til, eller hvor stor en portion opskriften giver, derefter følger liste over ingredienser samt vejledning. Bogen rundes af med fakta om havtornen, fx kort over plantens naturlige udbredelse i Danmark, hvilke næringsstoffer bærret indeholder, og hvor i landet det dyrkes. Bagerst kildeoversigt og stikordsregister.

Jeg er ikke stødt på andre danske kogebøger, der bruger havtorn i alle opskrifter.

Flot dekorativ kogebog med opskrifter og historier om det danske bær havtorn, som det nye nordiske køkken for alvor har sat fokus på. Den første danske kogebog udelukkende bestående af opskrifter med havtorn.