Bøger / skønlitteratur / roman

Havstal forude


Beskrivelse


Krimi. På den fredelige danske ø, Pærø, sker der i løbet af en sommer flere store forbrydelser. Vi møder en række af øens originale beboere og følger en kidnapningssag, der har en helt speciel baggrund.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. aug. 2011

af

af

Jørgen Bartholdy

d. 11. aug. 2011

Med sin bevidste leg med genren er det en lille smal del af krimipublikum, som Jacques Berg her søger at ramme.

Journalisten og den tidligere frankrigskorrespondent, Jacques Berg, afsøger med denne rablende, burleske nøgleroman krimigenrens grænser. Romanen foregår på en fiktiv ø, Pærø, som vi umiddelbart genkender som virkelighedens Ærø. På samme måde genkender vi både en række personer og hændelser. Handlingen er vanskelig at referere, men den kredser om en forfatters forsøg på at skabe en roman ved at tage udgangspunkt i en hændelse, han selv har skabt i virkeligheden, og dens plot er en ikke særligt spændende afviklet kidnapning af et barn. Romanen breder sig i flere retninger, og det er vanskeligt se et hovedspor i den lidt rodede beretning, som i et højt tempo til stadighed præsenterer nye personer og handlingselementer. Tonen er satirisk, og ind i mellem lidt "pjattet". Berg har et omfattende faglitterært forfatterskab bag sig, men er her langt fra det niveau han lå på i sine velmagtsdage.

Romanen kan bedst sammenlignes med Mogens Frohn Nielsens række af bøger om Meyer, som efter min mening heller ikke er helt vellykkede.

En anderledes, men ikke særligt vellykket humoristisk, litterær krimi af den tidligere frankrigskorrespondent fra DR.