Bøger / skønlitteratur / digte

Havfruehjerte


Beskrivelse


Digtroman om en navnløs pige uden hjerte midt i en døende natur. Til læsere af eksperimenterende litteratur med mørk humor og ironi.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. feb. 2022

af

af

Thomas Olesen

d. 25. feb. 2022

Digtroman om en navnløs pige uden hjerte midt i en døende natur. Til læsere af eksperimenterende litteratur med mørk humor og ironi.

Bog i 6 dele med prosalyriske, fragmenterede tekster om "den navnløse pige", som lever et sted i Norge. Hun søger kærlighed hos fremmede mænd, men er "hjerteløs" og ender i et forhold med den smukke, følsomme Nord. De flytter i hus ved havet, men efter kort tid begynder kedsomhed og vold at fylde i forholdet. Hun er Nord utro med mænd i dyre lejligheder på Islands Brygge: "Jeg går i seng med mænd, når det passer mig, og kalder det feminisme." Nord forlader hende, og hun finder sammen med en ny mand, Faderen. Hun får en dukke, Derketo, som bliver hendes barn. Barnet dør og sorgen flytter ind. Til sidst kobles det døde barn med en maritim økokatastrofe, og det viser sig, at Derketo er en havfrue. Oversat fra norsk.

Man skal forberede sig på en fragmenteret roman-agtig fortælling, der udfordrer læsningen. Der benyttes konsekvent klassiske symboler som fx hjerte og hav, men Ingvild Lothe kobler symbolerne med en egen uhøjtidelig humor, der er ret sjov, som fx når Nord siger: "Her har du mit hjerte. Her har du koden til mit betalingskort, køb dig noget fint." I samme stil kobles klassiske myter om havfruer med den nutidige miljøkatastrofe.

Samme fragmentariske stil findes hos fx Josefine Klougart, se bl.a. Om mørkeSyv lag. For mere klimaængstelig, feministisk poesi se fx Julie Sten-Knudsens Syv lagSamme fragmentariske stil findes hos fx Josefine Klougart, se bl.a. Om mørke. For mere klimaængstelig, feministisk poesi se fx Julie Sten-Knudsens .


litteratursiden.dk

d. 18. aug. 2022

af

af

Emma Karlebjerg

d. 18. aug. 2022

Ingvild Lothe skriver om sorg, vold, natur og kærlighed i sit helt eget sprog, der på én gang er ufatteligt smukt og grusomt. Da jeg fik Ingvild Lothes ’Havfruehjerte’ i hånden, var det både med spænd...


Standart

Årg. 36 nr. 2 (2022)

af

af

Anne Skov Thomsen (f. 1990)

Årg. 36 nr. 2 (2022)