En rørende og letlæst roman om samliv, tab og skyld. Bogen kan bruges bredt, og er af den slags, der uden tvivl også vil blive anbefalet af lånerne indbyrdes.

Titlens ord "usandsynlig" kan godt bruges som karakteristik af bogens handling, men som læser accepterer man nu hurtigt historien takket være det gode sprog og de gode personkarakteristikker, der gøres mere og mere fyldige som historien skrider frem. For det er noget vildt, at den netop pensionerede Harold Fry vælger at overbringe sit ønske om god bedring til en kræftsyg tidligere kollega personligt i stedet for at sende et brev. Det indebærer nemlig en gåtur op gennem England på 800 km, men som hans vandring tager form, forstår Harold, at det at gå i sig selv skaber et nyt rum for refleksion - ligesom en pilgrimsvandring. Det langsomme tempo og sansningen af naturens lyde og farver får erindringsglimt, som har været gemt langt væk, til at komme frem, og læseren forstår mere og mere, at der i Harolds ægteskab med Maureen eksisterer nogle sorte huller, der i mange år har været fortrængte.

At bevægelse og rejse kan være bevidsthedsudvidende kender vi fra Pirsigs Zen og kunsten at vedligeholde en motorcykel eller Espedals Gå eller kunsten at leve et vildt og poetisk liv, men Rachel Joyces debutbog er i sammenligning meget lettere at gå til, undskyld udtrykket.

Den hjertevarme roman vil mange blive glade for at læse, og lad os håbe, at vi får flere gode historier af forfatteren.