Bøger / skønlitteratur / roman

Haremmet i Babylon


Beskrivelse


Babylon omkring 1200 f.kr. Rigmanden Miro bliver hovedperson i en spraglet sag, da han forelsker sig i haremspigen Diva, som er mistænkt for at have myrdet kongen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. maj 2014

af

af

Jacob Holm Krogsøe

d. 2. maj 2014

Hyggelig og kulørt historisk roman, der også indholder elementer fra krimigenren. Forsiden vil måske afskrække nogle lånere, men kan formidles til den, der godt kan lide Sinuhe ægypteren og den type af historiske romaner.

Vi er i Babylon omkring 1200 f.kr. Rigmanden Miro, som er historiens jeg-fortæller, bliver en af hovedpersonerne i en spraglet sag, da kongen myrdes og Miro indleder et forhold til den hovedmistænkte haremspige, Diva. Men Miro og Diva vil til bunds i sagen, så Diva kan få renset sit navn. Tingene spidser dog til, da dronningen også kort efter findes myrdet. Haremmet i Babylon er en underholdende, og hyggelig, historisk roman af den gamle skole - og det er ment positivt. Et eksempel på sproget, der viser at forfatteren er god til at lege med ordene: "Her blev hans begyndende syndflod af selvforherligende floskler heldigvis afbrudt af et nys, og jeg kunne komme af sted". Bogen har et godt tidsbillede, mange fine detaljer om mad, vin og beklædningsgenstande samt et spraglet persongalleri. Der også blevet plads til både erotik, intriger, humor, action og klassiske elementer fra krimigenren.

Det mest oplagte værk at sammenligne med er mesterværket Sinuhe ægypteren - blandt andet spiller Sinuhe en central rolle i Haremmet i Babylon, som det også var tilfældet i Anders C. Thomsens Den hittitiske kommandant, som det ligeledes er oplagt at læse.

Underholdende historisk roman, der bør stå på de fleste danske folkebiblioteker.