Bøger / faglitteratur til børn / blandede skrifter

Har katte navler? : og svar på 244 andre videnskabelige spørgsmål


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Seriøse svar på spørgsmål om alt mellem himmel og jord, hovedsageligt inden for kategorierne menneskekroppen, dyreverdenen, videnskab alment, fysik og astronomi. F.eks.: Hvorfor flyder skibe, hvorfor er regnbuer krumme og hvorfor bliver man tørstig af salt?

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. apr. 2008

af

af

Poul Wibbert Esberg

d. 25. apr. 2008

Bogen henvender sig til alle, der er nysgerrige efter at få 245 seriøse svar på alt mellem himmel og jord, hovedsageligt indenfor kategorierne menneskekroppen, dyreverdenen, videnskab alment, fysik, astronomi etc., også med svar af mere filosofisk karakter. Teksten er undertiden ret svær, så man først får fuldt udbytte fra mindst 15 år, visse svar er ganske indviklede. Andre er ganske enkle og kan læses og forstås af 10-årige. Den skal ikke læses fra ende til anden, men takket være et fyldigt stikordsregister kan man lave sine egne nedslag. En og anden fysik- eller N/T-lærer kunne nok finde inspiration.

Baggrunden for bogen er en engelsk organisation, "Videnskabslinjen", som udbød en gratis telefon- og internettjeneste, hvor unge videnskabsfolk svarede på spørgsmål. Og der er virkelig noget for enhver smag. Almindelige som: Hvorfor flyder skibe? Kuriøse som: Har fugle ørevoks? og filosofiske kvantemekaniske spørgsmål som: Hvad er Schrödingers kat? Teksten gør sig umage for at give svar i en letflydende og undertiden humoristisk tone uden at bebyrde læseren med formler og tal, men en tegning kunne ind imellem have lettet forståelsen. Illustrationer indskrænker sig til få og små, tegnede vignetter af fornøjelig karakter.

Der er ikke tale om en quizbog, men kan vel anvendes som sådan i en hjemmelavet quiz Spørgsmål og svar-siderne i Illustreret videnskab er vel det nærmeste, man kommer indholdet i den foreliggende bog.

En meget seriøs bog, meget oplysende og ind imellem også tankevækkende.


Politiken

d. 7. juni 2008

af

af

Lars Hedebo Olsen

d. 7. juni 2008