Bøger / skønlitteratur / roman

Hans Råskov


Beskrivelse


Landmandssønnen, kemikeren Hans Råskov kan ikke styre sit lidenskabelige, lukkede sind, og et møde med en kvinde fører ham ud i sindssyge.
Psykologisk mandeskildring, som afspejler den moderne, splittede tid omkring år 1900. Hans Råskov har en strålende karriere, men reagerer med hårdhed og vrede mod andre mennesker. Forløsningen når han, da han sætter livet til for at redde et andet menneske.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. mar. 2014

af

af

Marianne Majgaard Jensen

d. 11. mar. 2014

Knud Hjortø (1869-1931) har et væsentligt men smalt dansk forfatterskab, som især er af interesse for studerende, undervisere og klassikerfans.

Romanen Hans Råskov udkom 1906. Titelpersonen vokser op på landet men kommer ind til byen og får en uddannelse. Han er dygtig, velbegavet og klarer sig fagligt strålende. Som menneske er han spaltet mellem heftige følelser og en stærk viljestyrke. Derfor kommer han til at vende sig mod andre mennesker med hårdhed og vrede. Det bliver til en intens psykologisk skildring af den moderne mand i en foranderlig tid, nærmest en autistisk personlighed, der kæmper desperat for at holde sammen på sig selv i en verden, hvor grænser og normer er blevet flydende. Hjortø er en begavet og kreativ sprogmand, der foregriber nutidig retskrivning på flere punkter. Men ellers kan han virke svær og lidt fortænkt, som om han skriver på intellektet og ikke på sanserne. Fint layout, godt udstyr med tekstoplysninger, noter og efterskrift.

Da Hjortø var færdig med Hans Råskov, opdagede han, at den var blevet sidste del i en trilogi af ellers uafhængige romaner. De foreligger nu alle i serien Danske klassikere: Støv og stjærner, 1904/2014 og To verdener, 1905/2008. Desuden er Hjortøs debutroman, den fabulerende symbolistiske Syner, 1899/2003 udkommet i samme serie. Samtidige forfattere, som kan minde om Hjortø, er fx Johs. V. Jensen (som er bedre) og Jakob Knudsen.

Psykologisk mandeskildring anno 1906. Væsentlig men smal dansk klassiker.


Kristeligt dagblad

d. 17. juli 2014

af

af

Bo Hakon Jørgensen

d. 17. juli 2014