Bøger / faglitteratur / biografier

Hannibal Sehested : krig, magtkamp og enevælde i 1600-tallet


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Om den politisk begavede statsmand, diplomat og statholder Hannibal Sehested (1609-1666), som fungerede i overgangstiden mellem adels- og enevælde, og regnes for en af arkitekterne bag enevælden.

Anmeldelser (7)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. nov. 2019

af

af

Steffen Gordon Nielsen

d. 11. nov. 2019

Velskrevet og spændende fortælling om den politisk begavede Hannibal Sehested som regnes for en af arkitekterne bag enevælden. For læsere med interesse for Sehested eller 1600-tallet. Til opgavebrug fra gymnasiet.

I kronologisk form fortæller ph.d. i historie Lars Christensen, historien om den karismatiske men også lidt oversete skikkelse i danmarkshistorien Hannibal Sehested (1609-1666). Født i en dramatisk periode af danmarkshistorien oplevede den reformvillige og begavede Sehested at blive Christian 4.s højre hånd og senere magtfuld statsholder i Norge. Da Frederik d. 3. overtager magten falder han i unåde, men modsat svogeren Corfitz Ulfeldt formår han at tilkæmpe sig fornyet indflydelse og bliver en af hovedarkitekterne bag enevælden og skabelsen af den moderne magtstat. Med noter, litteraturliste, og register. Forfatteren har tidligere beskæftiget sig med perioden og Sehested i Svenskekrigene 1657-60.

Christensen fortæller flot og levende om Sehesteds skæbne, men samtidigt formår han også at fortælle historien om Danmark i 1600-tallet på tærsklen af udslettelse. Bogen er let at læse og fordrer ikke den store viden om emnet.

Dette er den eneste nyere bog om Sehested. Christensen bygger en del af bogen på Bøggild-Andersens 2-binds referenceværk Hannibal Sehested. Bind 1 fra 1946, men modsat dennes forherligelse af Sehesteds genialitet, anlægger Christensen et mere nuanceret syn på mandenHannibal Sehested. Bind 1 : Manden og Tiden 1609-1666.


Kristeligt dagblad

d. 20. dec. 2019

af

af

Lars Hovbakke Sørensen

d. 20. dec. 2019


Jyllands-posten

d. 6. jan. 2020

af

af

Mikael Jalving

d. 6. jan. 2020


Personalhistorisk tidsskrift

2022

af

af

Michael Dupont (f. 1980)

2022