Han stjal mine børn

Belgiske Patsy Heymans gifter sig som 18-årig med en israelsk mand og får tre børn med ham. Da hun efter års psykisk terror og fysisk vold fra hans side forlader ham, svarer han igen med at fjerne de tre børn. En jødisk ultraortodoks sekt hjælper ham med at skjule dem så effektivt, at det først efter seks år lykkes Patsy og hendes velhavende familie at skaffe dem tilbage. Et sandt drama, men bogen har som andre i serien Virkelighedens Verden det problem, at man som kritisk læser føler, at man bevæger sig ud på overdrevet mellem virkelighed og efterrationaliseringens sikre grund. Patsy Heymans opfører sig selv i de alvorligste krisesituationer pinligt korrekt og tolerant, og personligt sidder jeg tilbage med følelsen af, at jeg har fået et billede af en virkelig person i skønmaleriets ramme. Historien trykker på de rigtige følelsesmæssige knapper: Medfølelse, vrede og beundring for moderens ihærdighed for at få børnene tilbage. Dermed er en familietragedie blevet til underholdning, men det er på grund af en tendens til latinsk overdrivelse og slåen ud med armene temmelig gumpetung underholdning. Jeg tror ikke, seriens fans vil rive den ned af hylderne.

Læs hele vurderingen