Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Hamlet


Beskrivelse


Hamlet sørger over sin fars død, alt imens hans mor gifter sig med onklen. De beordrer Hamlet til at glemme sin far. Men noget spøger i natten. For læsere fra 14 år.

Anmeldelser (12)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

Preben Skov

d. 19. dec. 2018

Professor Billeskov Jansen gør i sin Danmarks Digtekunst den i og for sig ganske indlysende bemærkning, at i det øjeblik et digterværk er blevet oversat til dansk, er det at betragte som hørende til den danske litteratur. Hver tidsalder, ja hver skuespiller har sin bestemte opfattelse af Hamlet, derfor er det af betydning, at dette uudgrundelige drama oversættes på ny og på ny (se iøvrigt Hamlet-afsnittet fra polakken Jan Kotts Shakespeare our Contemporary i Vindrosen 1964, nr. 7). Mange vil måske foretrække Lembcke eller Østerberg, og de er også hver på sin måde gode nok, men de kan aldrig blive andet end oversættelser. Ole Sarvigs oversættelse kan måske betegnes som »modernistisk«, men den synes at dække originalen, og i hvert fald vil ingen kunne frakende den stor poet et originalt og dristigt billedsprog og sans for mundrette replikker.


Bibliotekernes vurdering

d. 13. juni 2001

af

af

Jytte Kjær Schou

d. 13. juni 2001

Denne prosagenfortælling af Hamlet i en ny forlagsserie har barberet stykket helt ind til benet og krydret teksten med mange dramatiske, lidt kulørte tegninger. Historien om Hamlet fortælles i et meget enkelt sprog med korte sætninger og kan læses af børn allerede fra ca. 10 år. Som et af de mest komplekse dramaer i verdenslitteraturen med nærmest uudtømmelige tolkningsmuligheder egner Hamlet sig næppe til formidling til mindre børn. I denne genfortælling præsenteres de for et refererende handlingsskelet uden atmosfære og uden antydning af de dybder, der ligger i den modsætningsfyldte Hamletfigur, og det svækker både det dramatiske og det psykologiske element betydeligt. Leon Garfields Shakespeare fortællinger fra 1998 rummer en meget fyldigere, velformuleret, atmosfærefyldt gengivelse af Hamlet henvendt til større børn/unge.


Bibliotekernes vurdering

d. 13. juni 2001

af

af

Birger Hoff (skole)

d. 13. juni 2001

Dette er en ny serie for børn mellem 10 og 14 år som tager sit udgangspunkt i at genfortælle Shakespeare-stykker i en let fordøjelig form. Her drejer det sig om Hamlet. På godt fyrre sider, hvor af ca. halvdelen bruges til ledsagende illustrationer, er det klart at der kun bliver plads til det allermest nødvendige for at kunne gengive den dramatiske og særdeles blodige tragedie fra Kronborg Slot. Det må naturligvis blive til en kort refererende tekst som ikke levner megen plads til Shakespeares sprogtone. Således bliver udødelige citater som "Gå i kloster, Ophelia!" til "Tag og bliv nonne" og Hamlets berømte monolog "at være eller ikke ... " til "at leve eller ikke ...", og det er, når alt kommer til alt, lidt synd for de unge læsere. Om det skyldes den danske oversættelse ved Mich Vraa eller den engelske originaltekst er ikke til at sige, men jeg antager, det er det sidste. De mange illustrationer, nogle i bløde akvarelfarver, andre i sort/hvide stregtegninger, fremstår i en naturalistisk og noget anonym streg, men ledsager teksten på udmærket vis. Vi skal helt tilbage til nogle tegneserieudgivelser fra halvfjerdserne for at finde Shakespeares Hamlet med børn og unge som målgruppe. Samtidig med denne udkommer En skærsommernats drøm.


Bibliotekernes vurdering

d. 5. maj 2023

af

af

Lisbeth Thue Hansen

d. 5. maj 2023

Hamlet sørger over sin fars død, alt imens hans mor gifter sig med onklen. De beordrer Hamlet til at glemme sin far. Men noget spøger i natten. For læsere fra 14 år.

Fire omskrevne og forkortede læsedramaer af Shakespeare. Alle fire indledes med et opslag om Shakespeare. Bagerst er der uddybninger af centrale temaer i de enkelte værker, ligesom der er spørgsmål som tekståbnere og hjælp til fortolkninger. "En skærsommernatsdrøm" handler om kærlighed, forelskelser og de forviklinger, der kan opstå, når man skal giftes med en mand, man ikke elsker. "Romeo og Julie" handler om håbløs forelskelse, kærlighed og troskab, familiefejder og død. "Hamlet" handler om hævn efter farens død, hvor moren hurtig efter gifter sig med morderen. "Julius Cæsar" handler om de politiske modstanderes mord på den romerske hersker.

De dystre tematikker er til tider humoristisk beskrevet. Teksterne, der er illustrerede med sort/ hvide tegninger, er sat med god afstand mellem linjerne. Sproget er omskrevet til nutidigt dansk. Flere steder i teksterne mangler der desværre småord. Det er en fordel for forståelse af historiernes forløb, at man har rollelister forrest. Forlaget gør i "Romeo og Julie" opmærksom på, at kvindesynet er forældet. Bøgerne kan bruges til litteraturundervisning i udskolingen og på gymnasieniveau. Forlaget mener, at bøgerne er for 8-12-årige, men det er alt for lavt sat. Teksternes indhold og tematikker er for ældre læsere.

Læs mere i fx Shakespeares HamletWilliam Shakespeare og William ShakespeareLæs mere i fx Shakespeares Hamlet og .


Folkeskolen

Årg. 118, nr. 50/52 (2001)

af

af

Maj-Britt Mathiesen

Årg. 118, nr. 50/52 (2001)


Berlingske aftenavis

d. 4. nov. 1959

af

af

Paul V. Rubow

d. 4. nov. 1959


Berlingske tidende

d. 1. aug. 1985

af

af

Jens Kistrup

d. 1. aug. 1985


Berlingske aftenavis

d. 20. aug. 1971

af

af

Henrik Neiiendam

d. 20. aug. 1971


Jydske tidende

d. 10. aug. 1985

af

af

Grethe Lund

d. 10. aug. 1985


Politiken

d. 6. apr. 1982

af

af

Hans Bendix

d. 6. apr. 1982


Berlingske tidende

d. 28. aug. 1971

af

af

Emil Frederiksen

d. 28. aug. 1971


Berlingske tidende

d. 14. jan. 1975

af

af

Jens Kistrup

d. 14. jan. 1975