Bøger / skønlitteratur / roman

Halve sandheder


Beskrivelse


Den populære modeblogger Lindsay Palmer vælter sig i likes og beundrende kommentarer på de sociale medier. I virkeligheden er hun både menneskesky og overvægtig, men nu skal det være slut.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. dec. 2018

af

af

Maria Sjøblom

d. 10. dec. 2018

Den populære modeblogger Lindsay Palmer vælter sig i likes og beundrende kommentarer på de sociale medier. I virkeligheden er hun både menneskesky og overvægtig, men nu skal det være slut. Hjertevarm roman om at turde stå ved sig selv. For især yngre kvinder.

Lindsay har været udsat for noget så forfærdeligt og skræmmende, at hun bliver overvældet af angst, hvis hun skal forlade sin trygge lejlighed. Om nogle måneder har Lindsays high school-årgang tiårs jubilæum og hun vil gøre alt for at kunne vise de tidligere klassekammerater, præcis hvor succesfuld hun er nu. Derfor kontakter Lindsay den personlige træner Luke Jamieson og overtaler ham til et træningsforløb over Skype. Det viser sig, at Luke både kan stramme op på dellerne og opmuntre Lindsay til at forsøge at bevæge sig uden for sin lejlighed. Men tør Lindsay åbne sig helt op for Luke og lade alle sine parader falde?.

Aktuel og rørende roman om gøre sig bedre online, end man er i virkeligheden. Her bliver tingene sat helt på spidsen, men alligevel er romanen både rørende og medrivende hele vejen igennem. Carey Heywood er altid garant for en god romantisk fortælling og hun skuffer bestemt ikke her, selvom moralen bliver meget toneangivende for handlingen.

Sophia Kinsella har endnu mere tryk på romantikken i Mit knap så perfekte liv.