Bøger / skønlitteratur / roman

Halløj på Christiansborg


Detaljer

...


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Den uheldige journalist, Henning Dahlmose, får ved et tilfælde nys om, at flere af Danmarks politikere og adelige deltager i et komplot, som vil trumfe salget af DONG. Nu går den vilde jagt på sandheden, men desværre også på Henning selv.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. apr. 2014

af

af

Michael Olsen

d. 10. apr. 2014

Målgruppen for Halløj på Christiansborg er voksne, der kan lide grovkornede humoristiske bøger med vid og bid.

Jeg er ikke stødt på forfatterparret Morten og Søren Ellemose før, men de har udgivet en hel del titler både hver for sig og sammen. Emnerne for deres tidligere bøger spænder vidt og dækker humor, spænding, lyrik med mere. Nærværende bog, Halløj på Christiansborg, er en grovkornet satire primært over politikere, de kendte og dele af adelen i Danmark. Flere personer fra disse grupper er gået sammen i et komplot, der vil gøre salget af DONG til skamme. Imens er Danmarks Statsminister, Arne Koridon (sic), mere optaget af sin kommende deltagelse i finalen i Vild med dans, end han er i det forestående folketingsvalg. En lettere uduelig journalist er dog på sporet af komplottet. Satire kan være svært at skrive, men jeg synes, at forfatterne er sluppet godt fra det. Det er selvfølgelig et temperamentsspørgsmål, hvor grov man kan lide sin satire. Jeg grinte dog af ret mange situationer i bogen og følte mig godt underholdt.

Lånere kan også more sig over Bjarne Reuters Den iranske gartner, 2008, og Flemming Jensens romanserie om revisor Nielsen.

Romanen Halløj på Christiansborg er velskrevet og grovkornet satire, hvor skurkene (og ofrene for satiren) er samfundets spidser.