Bogens udvalg med 12 af Danmarks kendteste lyrikere vil i sig selv appellere til faste lyriklæserne. Men intentionen er ifølge klima- og energiministeren også at bidrage til den højaktuelle klimadebat med et andet formsprog. Bogen kan derfor anvendes som en lidt utraditionel debatbog og vil fx være god til lyrikinteresserede læsekredse.

Klimaspørgsmål og andre samfundsproblemer er ikke altid det bedste udgangspunkt for god lyrik. Men emnet appellerer til de store og billeder. Vi taler om "overmenneskelige" naturkræfter og omvæltninger, der for en stor dels vedkommende er menneskeskabte. Det er bestillingsdigte, men resultatet er godt og engageret. Det er et skarpt udvalg - fra en bidsk Simon Grotrian, der i indledningsdigtet symbolsk giver vejret mæle efterfulgt af den ungdommelige nestor Peter Laugesen i topform med sin "Aria" inspireret af græsk tragedie, der manende slutter: "(..)og hvis man ikke/kan tåle solen/er der håb forude/nogen siger/at skomagerdrenge/i morgen vil regne/ned over sahara/hvad vil de der/hvad vil de der/ hvad vil de der//. De øvrige bidrager også med gode digte i forskellig stil og stemmeleje, men aldrig uengageret, Marianne Larsen, Morten Søndergaard, Lene Henningsen, Jens Blendstup, Thomas Krogsbøl, Martin Glaz Serup, P-C Woetmann, Lars Bukdahl, F.P. Jac og Erik Stinus.

Mest markant om samme emne står Bjørnvigs Epimetheus : miljødigte 1980-1990.

Vellykket tematisk digtantologi, hvor danske lyrikere digter om det globale klimaproblem.