Romanen foregår 1924-1963 og følger skiftevis sine hovedpersoner. Først den senere skurk René i en kærlighedshistorie i 1924 med tilfældigt helt utilsigtet ulykkeligt forløb. Senere følger vi fortælleren Karl-Erik, der under Besættelsen tilfældigt møder barndomsveninden Kirsten sammen med den tyske kommunist og flygtning Bruno. Sven Erik er stadig fascineret af Kirsten, som han i Brunos fravær får et forhold til. Sammen med parret træder han lidt tøvende ind i den virkelig barske del af modstandsarbejdet. Efter Befrielsen fører Bruno og Kirsten den kommunistiske kamp videre, og René, som i privat hævntørst og bitterhed holder Brunos bror Rudi fanget, kommer her til at dræbe Kirsten, som nu viser sig at være hans egen datter. Resten af handlingen drejer sig om hævnen. Den 80-årige forfatter, som debuterede i 1999 med Et pletfrit liv, fortæller en letlæst ganske spændende historie i et jævnt sprog uden stor variation. Ikke alle reaktionerne underbygges for mig troværdigt, ligesom plottet og trådene omkring personerne knyttes via vel mange tilfældige sammentræf. Miljøet virker dog bl.a. i kraft af det ældre ordvalg og sprog autentisk, på samme måde som hverdagsbegivenheder og episoder, især i bogens start omkring René, på mig virker så ægte, at de næsten kan fremstå som forfatterens egne oplevelser. En roman som især henvender sig til samtidsgenerationerne

.