Bøger / skønlitteratur / roman

Hævn : en kærlighedshistorie


Beskrivelse


Teena Maguire og hendes 12-årige datter Bethie går en sommernat hjem gennem parken. Her bliver Teena overfaldet og voldtaget af en gruppe unge mænd og næsten slået ihjel. Bethie overværer det hele fra sit skjulested, men hendes vidnesagn bliver betvivlet i retten. Imidlertid er der en ung politimand, som hævner sig på voldtægtsmændene.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. jan. 2011

af

af

Lone Krøgh

d. 19. jan. 2011

Som altid er Joyce Carol Oates vedkommende og velskrivende, og denne gang med en lille grum roman på bare 166 sider. For de stadigt flere læsere af Oates og for læsere af nyere amerikansk litteratur.

En sommernat i 1996 går den 35-årige Teena Maguire og hendes 12-årige datter Bethie hjem gennem parken. En flok unge mænd på stoffer mishandler og voldtager Teena, som bliver efterladt mere død end levende. Bethie overværer det hele fra sit skjulested, men i retten bliver hendes vidneudsagn betvivlet, og hun bliver nærmest udstødt i den lille by i den nordlige del af staten New York. Folk er enten i familie med voldtægtsmændene eller mener, at Teena og hendes datter selv var ude om overfaldet. Teena er meget længe om at komme sig både fysisk og psykisk, og hun opgiver at møde i retten på grund af den udbredte mistro og fordrejning af fakta. Imidlertid tager en ung politimand af selvtægtstypen affære og hævner sig konsekvent på de unge forbrydere. Oates er en sikker og overbevisende stilist, og det er en fin lille roman.

Oates (f. 1938) er en uhyre produktiv forfatter, og efter nogle års pause er der nu siden 2008 blevet oversat fire af hendes romaner. Hun kan kan sammenlignes og læses på linje med nutidige amerikanske forfattere som Ethan Canin og Cormac MacCarthy.

Velskrevet og psykologisk overbevisende roman fra en lille amerikansk by, hvor det pludselig hedder sig, at voldtægtsofferet selv var ude om det. For alle bibliotekstyper.


litteratursiden.dk

d. 21. feb. 2011

af

af

Helle Regitze Boesen

d. 21. feb. 2011

Om at tage loven i sin egen hånd – i et land hvor våben er hver mands eje. Den 12-årige Bethie overværer voldtægten på sin mor: en modbydelig handling, begået af flere mænd, som er påvirket af stoffer...