Bøger / skønlitteratur / roman

Hævet over mistanke


Beskrivelse


Den nye kriminalassistent Anna Travis kastes ud i opklaringen af en serie mord på især prostituerede, og hvor en kendt skuespiller hurtigt mistænkes for det seneste mord. Både politiets efterforskningsarbejde og interne magtspil følges detaljeret i det spændende kapløb om at afsløre seriemorderen og hans baggrund.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. okt. 2010

af

af

Per Drustrup Larsen

d. 26. okt. 2010

Alle krimilæsere med hang til fx engelske politiromaner og/eller psykologiske krimier vil være hjemme i det univers, hvis stil også kendes fra flere film og tv-serier.

La Plante er kendt fra flere bøger, der også er lavet til tv-serier, og filmatiseringen af denne har været vist på DR1. Fælles for bøgerne/filmene er både, at politiarbejdet følges nøje, at spillet politifolk indbyrdes spiller en central rolle, samt at opklaringen følges set fra politiets side. Det gælder også i denne bog, der har den nybagte kriminalassistent Anna Travis i hovedrollen i opklaringen af en serie voldsomme mord på især prostituerede. Hun danner et godt makkerpar med sin nye chef, Langton, og en kendt skuespiller kommer hurtigt i fokus for politiets arbejde. Både plottet og beskrivelsen af forløbet er professionelt skruet sammen - effektiv underholdning, men måske rigeligt langtrukken og detaljeret sine steder, tv-versionen var også strammet en del op.

Der er mange lignende politiromaner og bøger om (masse)mordere. I fortællestil og holdning minder den meget om La Plantes serie Mistænkt og filmene baseret på hendes bøger. En fortsættelse med Anna Travis er på vej på dansk i foråret 2011.

Effektiv og professionel drejet historie filmisk fortalt om politiets opklaring af en serie mord og med en stærk, ung kvindelig kriminalassistent i en central rolle både for den mistænkte og i det interne magtspil i politiet. Sine steder noget lang og detaljerig, men stadig spændende og underholdende.


Berlingske tidende

d. 28. jan. 2011

af

af

Else Cornelius

d. 28. jan. 2011


Weekendavisen

d. 15. juli 2011

af

af

Ina Kjøgx Pedersen

d. 15. juli 2011