Om den 500 km lange vandretur langs Hærvejen eller Oksevejen ned igennem Jylland. Om det danske naturlandskab med guide til seværdigheder og overnatningsmuligheder
. Denne guide til Hærvejen fra Nordjylland til Dannevirke indledes med kapitler om Hærvejens historie samt afsnit med praktiske oplysninger om udstyr, pas, regler for overnatning i det fri samt gode råd til vandreren. Herefter følger et overblik over dagsvandringerne, der fungerer som et overblik over resten af bogen. Ruten nord for Viborg er delt i to og bevæger sig fra henholdsvis Hirtshals og Frederikshavn. Hver dagsvandring beskrives over 3-6 sider og indeholder oplysninger om de seværdigheder man kommer forbi, kort over ruten med kilometerangivelse, fotos, samt praktiske oplysninger om indkøbs- og overnatningsmuligheder med kontaktoplysninger. Bagerst i bogen findes litteraturliste samt stikordsregister.
En fin og meget anvendelig pilgrimsguide til Hærvejen fra Nordjylland til Dannevirke. Bogen indeholder udførlige rutebeskrivelser med kort og kontaktoplysninger.
Bibliotek.dk er en samlet indgang til alle danske bibliotekers materialer og til hvad der udgives i Danmark. Du kan bestille materialer og så hente og låne på dit eget bibliotek.
Du kan bruge Bibliotek.dk til at søge frem, hvad der er udgivet af bøger, musik, tidsskrifter, artikler, e-bøger, lydbøger osv. Bibliotek.dk er altså ikke et fysisk bibliotek, men en database og service over hvad der findes på danske offentlige biblioteker, som du kan bestille og få leveret til dit lokale bibliotek.