Bøger / faglitteratur / mønstre

Hæklerens store teknik- og mønsterbog : en omfattende visuel håndbog til traditionelle og moderne teknikker


Beskrivelse


Guide til hækling med mønstre og trin-for-trin tegninger. Vejledning til komplekse mønstre med tekstur, hulmønstre, oldemorfirkanter, påfuglehækling, tunesisk hækling og gimpning.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. jan. 2014

af

af

Rikke Bruun

d. 10. jan. 2014

Hækling er blevet lidt en trend igen, og der er efterhånden mange i alle aldre, der hækler. Denne bog er primært en opslagsbog til dem, der søger hjælp til teknikker, selvom der også er enkelte opskrifter. Den kan både bruges af nybegyndere og af de mere erfarne.

Bogen indeholder en lang række hækleteknikker og -mønstre med mange fotos og illustrationer af både selve hækleprocessen og af det færdige mønster. Bogen indledes med et kapitel om de basale hækleteknikker efterfulgt af mere specielle teknikker og mønster såsom jacquardhækling, tunesisk hækling, spydmasker, kanter, paillethækling, cirkler og blomster. Til sidst er der 2 små kapitler med henholdsvis 7 hækleopskrifter og et inspirationskapitel med billeder af forskellige hækledesigns som fx en hue med indbygget skæg. Jan Eaton har udgivet en række håndarbejdsbøger om strikning, broderi og hækling, hvoraf kun Korsstingshåndbogen : over 1000 motiver med farvede mønstre, 2007 er oversat til dansk.

Lis Paludans Politikens hæklebog, 2006 er også en bog, der gennemgår grundteknikkerne i hækling, men som indeholder flere opskrifter. En lidt nyere bog som har mere fokus på hækleteknikker er Vivian Høxbros Politikens strikke- og hæklebog, 2011, som dog kun har et 40 siders kapitel herom.

En gennemillustreret opslagsbog til de mange hækleglade, der søger inspiration og instruktioner i teknikker og mønstre.