Bøger / skønlitteratur / roman

Hårdknude


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Den engelske og den russiske efterretningstjeneste samarbejder om at finde og likvidere den livsfarlige sovjetiske afhopper Sarov, alias Klein, der er i gang med at planlægge et storstilet terrorangreb.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Karen Sejerøe

d. 18. dec. 2018

Souschef i det engelske efterretningsvæsen Tweed holder ferie ved den engelske kyst, hvor han besøger en kommende agent, Paula. Næste dag placeres en bombe udenfor huset; efter nærmereundersøgelser viser det sig, at bomben er Sovjet's nyeste og farligste. Samtidig kaldes Tweed til premierministeren, som sætter ham i forbindelse med den russiske efterretningstjeneste, der bederham finde og likvidere en afhopper ved navn Sarov alias Klein. Sidstnævnte har stjålet en del af ovennævnte sprængstof og forbereder et kæmpe terrorangreb i Europa. Læseren følger nu Kleinsplanlægning og blodige spor gennem Europa, og Tweed forfølger ham og forsøger at komme ham i forkøbet. I begyndelsen klippes i roligt tempo mellem de to modstandere senere mere snært for så atanbringe dem ansigt til ansigt. Kompositionen er som i Nøglen til Terminal, 1984. Et dramatisk forspil-optakt-sagen forfølges-klimaks-efterspil, hvor de løse ender mødes. Udover Tweed genbrugerforf. en del personer på begge sider.Hårdknude er en velkomponeret spændingsroman, hvor spændingen prioriteres højest, men miljø- og personskildring er rimeligt god. Forsiden viser havnen iRotterdam, samt folk på en restaurant, bagsideteksten er et citat, begge dele er ok.


Bibliotekernes vurdering

2006

af

af

Kresten Søe Christensen

2006

Tweed - souschef i den engelske efterretningstjeneste - får afbrudt sin ferie, næsten inden den er begyndt, idet han efter et nødråb må lægge ruten om for at besøge Paula, som han har i kikkerten som kommende medarbejder. Dagen efter overraskes de af en bombe foran hendes hoveddør. Ved demonteringen viser den sig overraskende at indeholde den allernyeste sovjetteknologi. Lynhurtigt rodes han nu på foranledning af KGB og premierministeren personligt ind i forhindring af et gigantisk terroranslag mod hele Europas havneport i Rotterdam. Vi følger i tiden omkring Sovjets sammenbrud nu kapløbet mellem Tweed og den russiske afhopper Sarov alias Klein under dennes minutiøse forberedelse af terroraktionen med mål i milliardafpresning i guldbarrer. Der er tale om et genoptryk fra 1989, og årene er ikke gået sporløst over bogen, der genremæssigt er meget på det jævne. De litterære vitaminer er få og plottet generelt lidt fantasiforladt, idet Tweeds folk fx aldrig kommer på vildspor, og Klein stort set dækker sig ind ved at strø om sig med lig. Selv om spændingsniveauet er højt fra første side, så føles det som en flad fornemmelse, at alt ender godt, blot fordi Klein til sidst tilfældigvis snubler. Men bærer man over med skabelonprægede personer, miljø og ditto virkemidler, så kan især seniorer blandt mainstream spændingslæsere dog her hente nogle timers underholdning.