Bøger / faglitteratur til børn

Håbet lever altid : når far eller mor drikker for meget


Beskrivelse


Bygget op omkring historien om teenageren Henriette hvis mor er alkoholiker og Helle, der som voksen har fået håb om et normalt forhold til sin alkoholiserede mor. Med baggrund i deres tanker fortælles om en typisk hverdag med en misbruger og de situationer og følelser et barn oplever. Sidst et afsnit om hvor man kan henvende sig og få hjælp til sig selv og sin familie.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. apr. 2001

af

af

Lasse Andersson (skole)

d. 6. apr. 2001

En seriøs og reel bog om et væsentligt problem. Med baggrund i den 18-årige Henriettes tanker fortæller bogen i 7 kapitler om hverdagen med en mor der er alkoholmisbruger. De mange svære og pinlige situationer Henriette har oplevet gennem årene behandles og perspektiveres. Bogen giver konkrete råd om hvor man kan henvende sig for at få hjælp. Hvert kapitel afsluttes med den 31-årige Helles tilbageblik på en barndom med en mor der også var alkoholmisbruger. Bag i bogen findes nyttige adresser og forslag til klassearbejde om emnet. Teksten kan læses fra 8. klasse, og selvom bogens layout ikke er særlig appellerende, er den velegnet til et tema om forældres alkoholmisbrug. Der er uden tvivl mange elever der i denne bog kan hente støtte i en svær situation.


Bibliotekernes vurdering

d. 6. apr. 2001

af

af

Anny Skov Madsen

d. 6. apr. 2001

Mange tusind danske børn og unge er stærkt præget af at vokse op i hjem, hvor den ene eller begge forældre er alkoholikere. Den ensomhed, lavt selvværd, angst, skyld og skam disse børn og unge gennemlever er nogle af de væsentlige temaer bogen sætter fokus på. En voksen kvinde fortæller om sin barndom med en alkoholiseret mor, og I en fiktiv tekst fortæller 18-årige Henriette om sine oplevelser i et skilsmissehjem, hvor moderen var alkoholmisbruger. Forfatteren binder Henriettes reaktioner, oplevelser, tanker og følelser sammen til en faglig tekst, hvor der gives en god introduktion til alkoholproblematikken set med børns og unges øjne. Bogen giver en bred forståelse af deres specielle opvækstvilkår, og den giver råd og vejledning om mange hjælpemuligheder. Det er en opløftende bog om et tabubelagt emne og i modsætning til andre fagbøger om børn og alkoholikere, henvender den sig direkte til de berørte unge. Kan også læses som en introduktion til emnet af nært pårørende eller andre fagligt interesserede. Bogen er velegnet i opgavesammenhæng og lægger via tegninger, spørgsmål op til debat og refleksion.


Folkeskolen

Årg. 118, nr. 22 (2001)

af

af

Hans Erik Berthelsen

Årg. 118, nr. 22 (2001)