H.C. Branner : splittelse og kontinuitet

Bogen er en omarbejdet udgave af et universitetsspeciale fra 1990. Janne Jarlby udsender det i år i anledning af 100 året for H.C. Branners fødsel. For mange fremstår Branner som sin periodes humanist, og for mange er det romanerne, der er hovedværkerne. Jarlby anfægter begge dele. Som det overordnede træk i forfatterskabet ser hun netop den splittelse og kontinuitet, som ligger i bogens undertitel. Og vægten i forfatterskabet forskyder hun mod novellerne og her med den sidst udgivne samling Ariel, 1963, som den helt centrale, bevidste opsummering af forfatterskabet: "I Ariel samles erfaringerne som strålerne i et brændglas - og med nogenlunde samme effekt. Ariel er ikke et opbyggeligt værk, men et tilintetgørelsesværk. I fire trin nedskriver Branner, som på det tidspunkt er ca. 60 år, hele sin åndelige kapital til nul". Fremstillingen er flydende og velpointeret, og diskussionerne med den eksisterende litteratur er spændende og overbevisende. Branners position er vel i disse år vigende, hans i sin tid beundrede roman Rytteren, 1949, vel helfalden til litteraturhistorien, men Jarlby demonstrerer med sit bidrag til Branner-litteraturen, at han stadig kan læses som en stor og konsekvent kunstner.

Læs hele vurderingen