Bøger / faglitteratur til børn / biografier

H.C. Andersens liv fortalt for børn


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Om eventyrdigteren H.C. Andersens (1805-1875) liv fra hans fattige barndom i Odense til han som 30-årig opnåede den første berømmelse for sine eventyr fortalt for børn.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Ole Frøslev Christensen (skole)

d. 18. dec. 2018

Denne charmerende illustrerede fremstilling af H.C.A.s liv og litteratur lider i nogen grad under at være en voksentekst, som er 'oversat' til en slags letlæsningssprog. De korte sætninger ogde mange små episoder giver teksten et indkogt, staccatoagtigt opremsende præg. Tanker, situationer, episoder i en jævn strøm. I de glimrende tekstanalyserende afsnit bliver Møllehave ivrig(herligt!) og glemmer helt det med det letlæste. Her fordres enten kendskab til det pågældende eventyr eller en interesse ud over blot at ville høre det. Fremstillingen af begivenheder er ikkealtid i overensstemmelse med H.C.A.s egen eller Cai M. Woels (men måske med den seneste forskning?). Der er naturligvis tale om en på mange måder dejlig og medrivende bog, som kan inspirereundervisere og unge interesserede læsere fra 5.-6. klasse. Hjørdis Varmers Den fattige dreng fra Odense 1983, dækker hele H.C.A.s livsløb og lader, trods sproglig forenkling, episoderne brede sigmere ud og har i stor udstrækningbevaret H.C.A.s sprogtone. Møllehaves bog går frem til det tidspunkt, hvor H.C.A. fjerner ordene 'fortalte for børn' fra sine eventyr. Møllehave har selv digtetmed. Og tonen er helt og holdent Møllehaves.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Ulla Harne

d. 18. dec. 2018

Biografi, der omhandler H.C. Andersens liv fra han blev født og til han havde skrevet de første eventyr for børn. Møllehave fortæller let og ubesværet om den fattige og usle barndom, hvorfaderens eventyr og den elskede farmor lyste op i en verden, der ikke forstod den mærkelige dreng. Vi følger ham til København, videre til Slagelse og rektor Meisling, på hans mange rejser, ikkemindst til Italien og hjemme i København, hvor han fik mange venner, men aldrig den kærlighed, han længtes efter. Bogen er gennemillustreret med lune og underfundige farvetegninger af Vif Dissing,som har fanget stemningen fint. Bogen er i samme opsætning og udstyr som forfatterens Sokrates fra Athen. Der lægges især vægt på at fortælle den unge læser, hvad det er, der gør H.C.A.s sprog såspecielt, rytmen i talesproget og de levende billeder, og der fortælles nøgternt om ydmygelserne og evnen til ved fantasiens hjælp at komme videre og tro på sig selv. Bogen henvender sig til destore børn fra ca. 10 år, ogden kan med fordel bruges til højtlæsning. I 1983 udkom Hjørdis Varmer: Den fattige dreng fra Odense, som er knap så levende fortalt som denne, men som er mere grundigog tager hele H.C.A.s liv med og gengiver samtidige illustrationer. Ib Spang Olsens bearbejdelse af Mit livs eventyr omhandler udelukkende barndommen i Odense. I børnebibliotekerne er denne nye bogom H.C.A. således særdeles anvendelig.


Folkeskolen

Årg. 112, nr. 19 (1995)

af

af

Per Birkebæk

Årg. 112, nr. 19 (1995)


BUM

Årg. 13, nr. 1 (1995)

af

af

Hugo Hørlych Karlsen

Årg. 13, nr. 1 (1995)