Bibliotekernes vurdering
d. 14. maj 2004
af
af
Hans Michelsen
d. 14. maj 2004
Dette er en fornem beretning om Bornholm med bl.a. naturskildringer, historie, kulturhistorie og kunst kombineret med eksakt viden ført helt up to date. Måske skal der en førder som denne velskrivende journalist til for at fange det essentielle ved Bornholm. Det er tydeligt, at forf. holder af øen og dens mennesker, og han giver her en fremstilling, der har en meget fin balance mellem historie, historier og småaktuelle kommentarer (fx til natfærgens flytning til Køge og regionsinddelingen fra 2003 ligesom han ikke fortrænger dagligdagens småproblemer med afstande o.l.). Bogen er ikke en guide i traditionel forstand, men et meget nødvendigt supplement med baggrundsoplysninger, store historier og gode illustrationer. Låneren vil bruge den til lænestolens lystrejse og til hyggelæsning under sommerens rejse. Der afsluttes med et tematisk opdelt realleksikon med korte, koncise forklaringer. Naturmanden Søren Sillehoved har leveret en ikke ringe del af de yderst velvalgte og flotte illustrationer. Fra forfs. hånd kendes bøger om kunst på Bornholm Bagsidens silderøgeri ligger nu i Hasle og ikke i Haslev!.