Bøger / faglitteratur / bibliografier

Guld og bedrag : de risikerede alt for at snyde nazisterne


Beskrivelse


Beskrivelse af den tophemmelige operation der i 1939 førte de danske guldreserver ud af landet og i sikkerhed for en eventuel tysk besættelsesmagt. Der fortælles bl.a. om Nationalbankens og Regeringens beslutning, guldets vej til USA og det videre spil om guldet i USA.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. mar. 2015

af

af

Kresten Søe Christensen

d. 4. mar. 2015

I foråret 1939 besluttede den danske regering og nationalbanken i dyb hemmelighed at føre de danske guldreserver i sikkerhed, så de ikke faldt i tyskernes hænder. For videregående besættelsesinteresserede.

Redningen af guldet var en ualmindeligt risikabel operation med nationalbankdirektør Bramsnæs som initiativtager med Stauning i ryggen. Foretagendet blev udført i yderste diskretion, og hvis det var slået fejl, kunne det have fået uoverskuelige følger for Danmark. Men det lykkedes at bringe de 20 tons guld i sikkerhed, og tyskerne gik derfor forgæves, da de i juni 1941 mødte op i nationalbanken. Bogen beskriver guldets rolle i sam- og nutidens nationaløkonomi og nazisternes stjålne guld under krigen. Der fortælles om operationen fra beslutningen blev truffet, hvem der vidste hvad, og hvordan guldet om natten blev hentet op fra nationalbankens kældre, kørt med tog til Stockholm og Oslo for siden at blive udskibet fra Bergen til USA. Yderligere berøres spillet om guldet i USA, hvor den initiativrige gesandt Henrik Kauffmann var flittig aktør.

Bogen tager et lidet beskrevet besættelsesaspekt op, og den tekstmættede fremstilling er journalistisk fortalt i udmærket samspil med den samtidshistoriske ramme. Bogen er spændende læsning for den videregående interesserede, og handlingen er centreret om økonomiske transaktioner, jura og guldets nationaløkonomiske betydning frem for den mere dramatiske del af besættelseshistorien.

Intet andet i selvstændig bogform.