Bogen Guld i gryden er seneste skud på stammen af Sif Orellana kogebøger. Denne er med hurtig, nem og sund hverdagsmad som tema. Forfatteren har mange fans blandt småbørnsmødre og vil blive pænt efterspurgt.
Indbydende indbinding og illustrationer i Orellanas velkendte univers. Indholdsfortegnelse man nemt kan orientere sig i og finde de temaer man skal bruge: fx brød, kager, supper, kyllingeretter, mormormad, mad til to dage mm. Der er en gennemgang af 8 superkrydderier, der indeholder mange antioxidanter og andre gode egenskaber. Hver opskrift indledes med en lille anekdote og også gerne et tip til tilberedningen eller en variation over opskriften. Mange flotte billeder af glade børn i forskellige situationer, eller af indbydende steder og retter. Opskrifterne er nemme at gå til. Til sidst følger et register med opskriftsnavnene i alfabetisk orden. Det varer lidt før bogen er så slidt, at den kan ligge opslået på køkkenbordet, hvilket gør den lidt besværlig at have med i køkkenet.
Orellanas univers er velkendt og hun har allerede mange kogebøger bag sig. Ellers kan også nævnes Nicoline Olsens Liv og glade dage eller Felix Smiths Køkken & kaos, som også er kogebøger for moderne børnefamilier, der på billedsiden også sælger en bestemt livsstil.
Velkendt og populært kogebogs univers, med et væld af nemme opskrifter rettet mod børnefamilier.
Bibliotek.dk er en samlet indgang til alle danske bibliotekers materialer og til hvad der udgives i Danmark. Du kan bestille materialer og så hente og låne på dit eget bibliotek.
Du kan bruge Bibliotek.dk til at søge frem, hvad der er udgivet af bøger, musik, tidsskrifter, artikler, e-bøger, lydbøger osv. Bibliotek.dk er altså ikke et fysisk bibliotek, men en database og service over hvad der findes på danske offentlige biblioteker, som du kan bestille og få leveret til dit lokale bibliotek.