Bøger / faglitteratur / rejseguides

Guide til Normandiet - D-dag 1944 : hvad kan man opleve i dag?


Detaljer

...


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Historien om invasionen den 6.6.1944 fortælles og samtidigt får læseren en guide til de steder i Nordmandiet hvor historien udspillede sig.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. mar. 2020

af

af

Jytte Bræmer

d. 13. mar. 2020

En personlig beretning om monumenter og andre markører for invasionen i Normandiet på D-dag i 1944. For historisk interesserede, der selv planlægger at besøge lokaliteterne.

Slagsmarksturisme kalder man populært den form for turisme, der går til steder for verdensberømte slag. Forfatteren er historisk interesseret og har flere gange rejst til Normandiet og de historiske steder for landgangen på Frankrigs nordkyst. Han har gennem tiden opsamlet anekdoter om slagene, mødt og stiftet venskab med nogle af de overlevende soldater, og har deltaget i mindehøjtideligheder på stederne. Han har opbygget sin fortælling fra øst til vest på strækningen, hvor stednavne som Sword, Juno, Gold og Omaha vil være kendt af de historisk interesserede. Der er kort på bogens inderflapper. Han henviser til film om slaget og afslutter med en ultrakort introduktion til Normandiet. Illustreret med private farvefotos af lokaliteter og mennesker, han har mødt.

Det er en meget personlig og snakkende beretning om ruten langs kysten, hvor invasionen fandt sted. Han har indskydelser fra tidligere ture, hvor han har mødt mennesker og deltaget i højtideligheder. Den er ustruktureret, sprogligt fattig og anekdotisk, men særligt interesserede vil måske alligevel få lyst til selv at tage turen.

Man får meget mere information om seværdigheder, gode turforslag samt baggrund for invasionen i Normandiet 1944, et slag der i øvrigt er velbeskrevet i mange bøger.