Bøger / skønlitteratur til børn / romaner

Gudesletten


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Fantasy. De tre dværge Hitch, Willfang og Flint, Tilde, broder Titzel og troldmanden Nilrem drager til stenbruddet på Gudesletten fordi karavanerne bliver udplyndret. De er ikke i tvivl om at det onde er ved at få overtaget, og de må kæmpe mod blodtørstige varulve.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. maj 2001

af

af

Else Lerche

d. 21. maj 2001

Her er de to første af fem titler i fantasy-serien Dværgenes krønike. Forfatteren, der har skrevet fantasy-bøger for voksne, har spillet rollespil i mange år. Mange af forløbene herfra danner grundlag for handlingen, men også Hobbitten og ridderromaner må have inspireret. Det er en serie der kan læses fra 12 år, og den vil blive efterspurgt. Den er velskrevet i et varieret, billedskabende sprog. Landskaber og årstider træder tydeligt frem. Personerne har, som genren foreskriver, faste karakteristika, dog uden at blive stereotype og med mulighed for lidt udvikling. I et begivenhedsforløb krydsklippes ofte til flere personer hvilket skaber dynamik i handlingen, der, uden at være dybdeborende, er intens og spændende. Bøgerne holder læseren fanget og giver inspiration til egne rollespil. Hver bog, med spændingsfyldt forside, indledes med landkort og introduktion til dværgenes oprindelse. Bøgerne skal læses i rækkefølge. Tre dværge skal i løbet af fire år finde fætteren, Caspian Koks. En munk, en røverpige og en troldmand slår følge med dem. Utallige er de farer og onde magter der truer dem, for Det Onde er atter på vej frem. De må kæmpe mod spøgelser, varulve og meget andet. Men også dværgenes griskhed efter guld bringer dem ofte i fare.


Bibliotekernes vurdering

d. 21. maj 2001

af

af

Bodil Pedersen (skole)

d. 21. maj 2001

Bag drabelige forsider gemmer sig et væld af slagsmål, intriger, forviklinger og forhindringer i et eventyrligt univers, hvor det gælder den klassiske kamp mellem godt og ondt. I første bind introducerer en alvidende fortæller læseren for de tre hovedfigurer: Hitch Skiffer, Willfang Koks og Flint Fedt, der alle er dværge. De drager ud på en fantastisk færd for at finde den tids største opdagelsesrejsende, Caspian Koks. Hvis det lykkes, vil de genoprette deres ære og gøre sig fortjente til at blive optaget i Dværgridderordenen. Scenen er sat med overnaturlige væsener og magiske hændelser. Spændingen fastholdes i andet bind, hvor dværgene har slået følge med røverpigen Tilde. De er nu ansat ved baron Thorvaldssøns hof, hvor de leder genopbygningen af Thromslottet. Der opstår problemer med leverancen af byggematerialer, og dværgene må ud på en ny farefuld rejse for at undersøge sagen. Veldrejet underholdning for fantasy- og rollespilsfans, der ikke lader sig distrahere af fortællingens mix af både middelalder, mytologi og eventyr. Fra 11-15 år. Der er planlagt 5 bøger i serien.