Bogen er primært til de mange, der kan lide den historiske genre, men ydermere til dem, der gerne holder øje med ny dansk skønlitteratur, dette er ikke nogen helt gennemsnitlig historisk roman

.

I 2008 udkom Vibens skrig, 1. bind i en serie, hvor Laub vil skildre det tidligste Danmark, et fragmentarisk samfund, hvor lederskikkelser forsøger at danne en struktur, både fysisk og mentalt. I denne beretning er vi på Jyllands østkyst i bunden af en bred fjord, hvor der ligger en by kaldet Hestenæs, men kun den sumpede fjordkyst og hestesymbolet er iøvrigt genkendeligt. Vi skriver 1050, Svend Estridsøn er konge i Danmark og Kløs Molrik høvedsmand i byen. Kløs har det ikke godt, han æder og drikker for meget, kan ikke finde ud af at gå i seng med sin smukke hustru, og der er bøvl med byens tiggere. Fætter Frøgner er byens Gode, han presser Kløs til at adlyde de gamle traditioner fx hedenske hestekampe og (menneske)ofringer. Det årlige marked nærmer sig, stormanden Regnar, munken Anselm, der fortæller om den Hvide Krist og tilmed selveste kong Svend kommer til byen, og sker der så forandringer? Fortællingens er fuld af billeder, lugte og skæve figurer

.

Det flimrende og farvemættede billede mindede mig om læseoplevelsen for år tilbage med Rejsen til Messias af Ebbe Reich Kløvedal

.

Det er en ikke helt almindelig historisk roman, der bl.a. handler om at opgive gamle traditioner

.