Bøger / faglitteratur / rejseguides

Grøn guide Paris


Beskrivelse


Rejseguide til grønne og økologiske oplevelser i Paris, som henvender sig til det moderne øko-interesserede menneske. Er delt i 4 hovedafsnit: Mad & drikke, økologiske supermarkeder, oplevelser (også på cykel) og vin, som igen er inddelt efter Paris' arrondissementer.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. aug. 2016

af

af

Erik Elkjær Koch

d. 2. aug. 2016

Rejseguide til grønne og økologiske oplevelser i Paris, som henvender sig til det moderne øko-interesserede menneske.

Bogen er delt i 4 hovedafsnit: Mad & drikke, Markeder, Oplevelser og Vin, som igen er inddelt efter Paris' arrondissementer. Afsnittet "Mad & drikke" beskriver byens bedste økologiske caféer, restauranter, juice- og kaffebarer, bagerier, mv. Afsnittet "Markeder" præsenterer byens økomarkeder og har et underafsnit om økologiske supermarkeder. Afsnittet "Oplevelser" indeholder tips om byens parker og grønne åndehuller, stier, forladte jernbanestrækninger, urban havekultur og bæredygtige byprojekter. Desuden er der et underafsnit om Paris' bycykler og sightseeing-cykelruter. Afsnittet "Vin" giver indblik i økologisk vin, biodynamisk vin og naturvin, Fleury-familiens vindynasti, samt Paris' vinbarer. Bogen er forsynet med forord, læsevejledning, ikoner, fotos, samt et kort over arrondissementerne.

Bogen giver god inspiration til en anderledes og grøn Paris-tur, udenom de klassiske seværdigheder. Inddelingen og de mange krydshenvisninger kan virke lidt forvirrende. Fotografierne er ikke altid placeret i forbindelse med teksten.

Der findes en lang række guider til Paris, men ikke andre, der behandler samme emne så grundigt. En anden Paris-guide med en lidt skæv vinkel er Troen går til Paris med fokus på kristendommen i Paris.